Milliardæren Karsten Ree nægter at blive vaccineret: ‘Der er blevet stukket og flået nok i mig’

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Mens nogle ikke kunne vente med at blive vaccineret mod corona og få immunitet mod den berygtede virus, har rigmanden Karsten Ree bevidst valgt at takke nej til et stik i armen.

Med sine 76 år på bagen hører han ellers til en af de grupper, der som nogle af de første blev tilbudt corona vaccinen, men han er ikke interesseret:

– Nej, for der er blevet stukket og flået nok i mig af forskellige andre årsager de seneste år, siger Karsten Ree til BT.

Den tidligere ejer af ‘Den Blå Avis’ har efter eget udsagn haft rigelig med hospitalsbesøg.

Karsten Ree var ejer af Den Blå Avis, som har gjort ham til en af Danmarks rigeste personer. Han solgte den 6. oktober 2008 Den Blå Avis til amerikanske eBay for 2, 1 milliarder kroner. Derudover ejer han Ree Park – Ebeltoft Safari, en safaripark på Djursland, samt rejsebureauet Africa Tours. Karsten er gift med Jannie Ree og så elsker han hurtige biler. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Tilbage i 2015 blev han ramt af kræft i blæren, hvilket betyder, at han ofte er til tjek på hospitalet for at holde sygdommen i skak.

Karsten Ree er en af de rigeste mænd i Danmark, eftersom han solgte ‘Den Blå Avis’ til amerikanske Ebay for 2,1 milliarder kroner.

Han er i dag ejer af safariparken Ree Park i Ebeltoft. Om rigmanden skifter mening er indtil videre usikkert:

– Hvis jeg bliver tvunget til det (vaccinationen, red.), så gør jeg det jo, men jeg vil helst være fri, siger han til BT.

Hvad tænker du om hans beslutning? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version