Milo Kinnock åbner op i TV-program: Deler ærlig besked om kønsskiftet

Milo Kinnock

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Det har været lidt af en afklaringsproces for Helle Thorning-Schmidts barn Milo Kinnock at skulle skifte køn fra kvinde til mand.

Når man som Milo Kinnock, der tidligere hed Camilla Kinnock, går i gang med et kønsskifte, så melder der sig mange tanker i den proces.

Det deler Helle Thorning-Schmidts yngste barn nu i det nyeste afsnit af TV-dokumentaren ‘Mere Milo’, der sendes på Aller-app’en Ally.

I efteråret fik han fjernet brysterne som et led i kønsskiftet, og det har TV-holdet altså fulgt med i.

Tårerne var mange

Med ved operationen i Malmø var hele Milo Kinnocks familie bestående af Helle Thorning-Schmidt, Stephen Kinnock og storesøster Johanna Kinnock.

De var alle spændte på den forandring, der skulle ske for deres barn og søster.

I afsnittet følger man Milo Kinnock i tiden efter operationen, hvor han blandt andet har en ærlig snak med en bekendt.

– Inden operationen der græd jeg ret meget over det. Over følelsen og over tanken omkring det. Der var jeg meget i mine følelsers vold omkring det, siger han ærligt i et nyt klip.

Beslutningen var rigtig

Men Milo Kinnock beskriver, at han efter operationen har været både rolig og afklaret med den forandring, der er sket.

I dag vil han faktisk gå så langt som til at sige, at han nu i højere grad ‘har fundet sin plads’ i livet.

– Det har bare føltes rigtigt, understreger Milo Kinnock.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Kønnet var udefineret

Det er lidt over et år siden, at Helle Thorning-Schmidts barn stod frem og fortalte, at han hverken definerede sig som mand eller kvinde.

Han er yngste barn af den tidligere statsminister og hendes britiske mand Stephen Kinnock.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt deler ærlig besked om barnet Milo: Sådan har jeg det med kønsskiftet

Vi ønsker alt det bedste for Milo Kinnock!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version