Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Mistede sin far: Kim Larsens søn åbner op efter tabet

Hjalmer Larsen var ude for en voldsom episode efter fars død. Han troede, at han var ved at dø.

Coronaepidemien havde netop meldt sin ankomst i Danmark, og Hjalmer Larsen sad og spiste aftensmad, da han pludselig blev ramt af en voldsom hjertebanken.

– Pludselig begyndte mit hjerte at banke med 200 slag i minuttet, og så ringede jeg til min mor og sagde, at jeg troede, at jeg var ved at dø, fortæller sangeren ifølge TV2 i ’Go’ morgen Danmark’.

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

På skadestuen fik den 26-årige sanger besked om, at alt så fint ud, men at lægerne havde en mistanke om, at han havde haft et angstanfald.

Lægerne spurgte ham ind til, om han havde været stresset, og om han følelsesmæssigt havde været udfordret. Det kunne han kun sige ja til. Ifølge TV er han derfor meget mere opmærksom på sine egne behov i dag.

Under kunstnernavnet Hjalmer er Kim Larsens søn trådt i sine fars fodspor med en karriere som sanger. Men han vil ikke stå i skyggen af sin far. Det sagde han til TV2 tilbage i 2017, hvor han udgav sin debutsingle.

Kim Larsen hittede selv med sange som ‘Om lidt’, ‘Kvinde min’ og ‘Langebro’. Flere sange slog han igennem med som en del af det populære rockband Gasolin’.

Sikke en oplevelse.

Send gerne nogle kærlige tanker til Hjalmer Larsen i kommentarfeltet under artiklen på Facebook.