Foto: Johansen Linda / Ritzau Scanpix

Mopper var med til bryllup: Geggo ærer sin mormor på smukkeste vis

Lørdag stod i kærlighedens tegn hos Bryggen-familien, da Geggo og Cengiz sagde ja til hinanden. Brylluppet blev fejret med en storslået fest på Kokkedal Slot.

Men desværre var der en vigtig person, som manglede på den store dag – nemlig Mopper. Geggo havde dog sørget for, at hun kunne deltage i brylluppet på sin helt egen måde.

Det skriver Realityportalen.

Til ceremonien havde Mopper nemlig sin egen stol med et billede og en porter. Det fortæller Geggo i aftenens afsnit af ’Familien fra Bryggen’.

– Det er den eneste måde, hvor jeg bare lidt kan have hende med og føle, at hun er der. Så jeg synes, det er lidt smukt – og så er det lidt egoistisk, fordi jeg gerne vil have, at jeg føler, at min mormor er med til brylluppet, lyder det fra Geggo.

Foto: Johansen Linda / Ritzau Scanpix

I efteråret 2016 døde Mopper efter kort tids sygdom. Under sygdomsforløbet valgte hun at holde det hemmeligt for offentligheden, hvad det var hun fejlede. Et ønske som familien og produktionsselskabet bag ’Familien fra Bryggen’ valgte at efterleve.

Siden brylluppet har flere familiemedlemmer valgt at dele billeder fra Geggo og Cengiz’ store dag på blandt andet Instagram.

Onsdag delte Linse Kessler eksempelvis et smukt og følelsesladet bryllupsbillede af mor og datter i deres fine kjoler omgivet af smuk natur.

For et par dage siden delte Geggo selv et skønt billede af det nygifte brudepar med disse kærlige ord:

– Den mest magiske weekend i mit liv – jeg har aldrig været mere forelsket.

Torsdag aften klokken 20 kan nysgerrige fans se en del af brylluppet, når TV3 sender ’Familien fra Bryggen’.

Sikke en smuk måde at mindes Mopper på! Del gerne denne artikel med dine Facebookvenner, så de også kan se de skønne bryllupsbilleder.