Morten Kjeldgaard giver opdatering på døtrene

For fire måneder siden gik en stor drøm i opfyldelse for ægteparret Morten Kjeldgaard og Frederik Haun. De blev nemlig forældre til tvillinger. Nu fortæller ‘Vild med dans’-danseren, hvordan det går med pigerne.

Når man bliver forældre, så ændrer livet sig. Hvor man før kun havde ansvaret for sig selv, så er der lige pludselig en lille guldklump eller flere, som har førsteprioritet. Heldigvis er små babyer så utroligt kære, at de kan slippe afsted med, at deres forældre må køre i søvnunderskud i en længere periode.

Sidste år gik en stor drøm i opfyldelse for ægteparret Morten Kjeldgaard og Frederik Haun. Parret, der blev gift i 2023, blev forældre til tvillingerne Emma og Nora.

Siden har de med glæde flere gange kunne opdatere på, hvordan det går med deres to søde piger, og nu har de nået en stor milepæl. De er blevet fire måneder gamle, og nu siger Morten Kjeldgaard en opdatering på, hvordan det går med dem.

Nye store oplevelser

Der sker meget med børn i den alder, og sådan er det også med Emma og Nora.

– Hverdagen er fuld af små (og store) øjeblikke, der får os til at smile hver eneste dag. Sidste uge var noget helt særligt, da vi var til babysvømning for allerførste gang. Emma elskede at plaske rundt, og Nora grinede med lyd på for første gang – det var kæmpe stort, skriver Morten Kjeldgaard.

Han fortæller, at musik og dans er en daglig ting for familien, og det giver god mening, når den ene forælder flere gange har deltaget i ‘Vild med dans’.

– Samtidig lærer vi dem bedre at kende dag for dag, og det er så fantastisk at opdage deres små personligheder og mærke, hvordan båndet mellem os som familie bliver endnu stærkere.

– Hver morgen starter med et “godmorgen,” når vi kigger dem i øjnene og bliver mødt af de største smil – det rammer lige i hjertet hver eneste gang. Tænk, at vi har fået lov til at være deres fædre, skriver Morten Kjeldgaard.

For få dage siden kunne ægteparret fortælle, at de nu begge er officielt forældre til Nora og Emma.

– Det føles næsten uvirkeligt, at det nu er en realitet, og vi er så taknemmelige, lyder det fra den lykkelige far.

Hvor er det bare dejligt at se, at den lille familie har det så godt. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.

LÆS MERE: