Danseren Morten Kjeldgaard hylder sin mand Frederik Haun, som han i september fik tvillingepigerne Nora og Emma sammen med.
Det er ikke altid lige nemt at være nybagte forældre, og ‘Vild med dans’-kendissen Morten Kjeldgaard og hans mand Frederik Haun er det endda til tvillingepiger.
Men kærligheden mellem de to ægtefolk er stadig intakt, og i et nyt opslag på Instagram hylder Morten Kjeldgaard nu sin husbond.
Her er et billede af de to sammen i ens tøj ved et festligt arrangement, og Morten Kjeldgaard knytter nogle smukke ord til deres forhold.
“Livet er fyldt med overraskelser, både de smukke og de udfordrende. Nogle dage føles det som et kærtegn, andre som et slag i maven. Men uanset hvad, så ved jeg, at jeg altid har én, jeg kan læne mig op ad – min klippe, min støtte”, skriver Morten Kjeldgaard.
Se opslaget herunder eller klik her.
Frederik Haun hylder ægtemanden
Han skriver videre, at Frederik Haun er der, når livet er en udfordring men også, når det smiler, og sammen skaber ægteparret en balance, hvor de tager det hele en dag ad gangen.
“Tak for at være min tryghed og min styrke i alt, hvad livet byder på. Jeg føler mig meget heldig. Husk at sætte pris på dem, der står ved din side – de er guld værd”, slutter Morten Kjeldgaard.
Også Frederik Haun har skrevet en hyldest på Instagram, og den er rettet mod ægteparrets tvillinger Nora og Emma.
“Min største bedrift i livet er de her to smukke guldklumper. I har fuldstændigt vendt op og ned på mit liv, men jeg ville ikke undvære et eneste sekund af den kæmpemæssige opgave, det er at være jeres far”, skriver han lykkeligt.
Se opslaget herunder eller klik her.
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun har dannet par siden 2018 og blev gift i 2023. Tvillingerne blev født sidste år i september, og det har betydet, at jul og nytår har været noget helt andet for ægteparret.
De havde sidste år valgt at blive hjemme i stedet for at rejse ud i verden, og samtidig måtte Morten Kjeldgaard undvære sin elskede mor, der heller ikke var i Danmark.
Noget tyder dog på, at ægteparret alligevel har haft en højtid, der samtidig har været deres første som familie. Kærligheden er i hvert fald stor mellem ægteparret og til deres to børn.
Hvor er det bare smukke ord fra Morten Kjeldgaard og Frederik Haun – hvor er I heldige med jeres lille familie!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Morten Kjeldgaard er vemodig over at undvære mor i julen
° Morten og Frederik sætter ord på livet som forældre