Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Morten Kjeldgaard og kæresten er klar til børn: Sådan vil de få baby-drømmen til at gå i opfyldelse

Det forelskede par er klar til det næste skridt i forholdet.

Man må sige, at Morten Kjeldgaard og Frederik Haun er et par med en hverdag i rivende udvikling.

‘Vild med dans’-stjernen og den tidligere ‘Bagedyst’-finalist kan nemlig slet ikke komme ned fra den lyserøde sky.

Først kunne parret fortælle, at de skulle giftes, hvortil brylluppet skal stå lige rundt om hjørnet d. 28. maj.

Læs mere: Morten Kjeldgaard og hans forlovede afslører nyt om forholdet: Tager stort skridt

Efterfølgende kunne de så også dele, at de havde fundet drømmehuset i den københavnske forstad Rødovre, som de også flittigt viser billeder fra.

Men nu afslører parret, at de er klar til den største omvæltning. De er nemlig så småt ved at være parate til projekt-baby.

Artiklen fortsætter under billedet…

Morten og Frederik
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Flere udfordringer

Til Billed-Bladet fortæller parret, at de selvfølgelig godt er klar over, at der er lidt flere udfordringer, da de er to mænd.

– Der er mange forskellige modeller, og vi har brugt meget tid på at sætte os ind i det – også alt det juridiske, fortæller de til mediet.

De kan dog afsløre, at de har valgt at gå med en rugemor.

Frederik Haun blev kendt i 2021, hvor han nåede finalen i ‘Den store bagedyst’, hvorimod Morten Kjeldgaard blev en del af ‘Vild med dans’ fra sæson 6. Udover et par års pause vendte han tilbage og har været med lige siden. Han vandt i sæson 13, hvor han dansede med bokseren Sarah Mahfoud.

Hvor lyder det bare spændende. Lad os ønske parret held og lykke med projektet i kommentarsporet.