Morten Kjeldgaard reagerer efter ‘Vild med dans’-bombe: “Jeg er i chok”

Danser Morten Kjeldgaard har valgt at stoppe i ‘Vild med dans’ af personlige årsager og har siden fået mange reaktioner på sin udmelding.

I weekenden kom det frem, at den nygifte danser Morten Kjeldgaard ikke længere vil deltage i ‘Vild med dans’ af personlige årsager.

Det var lidt af en bombe for de mange fans af danseprogrammet, og efterfølgende er det strømmet ind med kommentarer til den populære danser.

Han meldte ud, at årsagen til, at han nu trækker sig er personlige, og han har mødt megen opbakning fra nær og fjern siden udmeldingen.

– Jeg vidste godt, at der måske var nogle af jer, der ville være ærgerlige over, at jeg ikke skulle deltage, men jeg havde ikke set det komme, at hele min indbakke er blevet lagt ned, skriver Morten Kjeldgaard i en story.

Kompliment er stor

Danseren skriver, at han oplever, det går folk på, at han ikke længere skal være en del af ‘Vild med dans’, hvilket han er overrasket over.

Faktisk kan Morten Kjeldgaard ikke undgå at tage reaktionerne som en kæmpe kompliment, og faktisk fik danseren også tårer i øjnene.

– Tak for al jeres kærlighed. Det har været en sindssygt svær beslutning, men det er det rigtige. Jeg er simpelthen blevet så overrasket over de beskeder, jeg har fået fra jer, skriver han i sin story.

Morten Kjeldgaard
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Kjeldgaard hyldet

Morten Kjeldgaard debuterede i ‘Vild med dans’ tilbage i 2009 med tidligere nyhedsvært Line Baun Danielsen som partner.

Siden da har han virkelig slået sit navn fast i danseprogrammet og har været igennem 11 sæsoner i showet.

– Det har været en svær beslutning, men jeg har nogle personlige ting, jeg gerne vil prioritere min tid på, siger Morten Kjeldgaard til BILLED-BLADET.

Savnet er stort

I forbindelse med, at Morten Kjeldgaard annoncerede sin exit har Line Baun Danielsen da også delt et opslag på Instagram, hvor hun hylder sin tidligere partner.

– Aller dygtigste Morten stopper i ‘Vild med dans’. Jeg havde æren af at være hans allerførste dansepartner i 2009. Han var 21 og jeg 49 og lidt tung at danse med på alle måder, skriver hun ærligt i sit opslag.

Se billedet herunder eller klik her.

Ligeledes har skuespilleren Stephania Potalivo, som var Morten Kjeldgaards fjerde partner, hyldet ham i en video på det sociale medie.

– Årh, hvor du bliver savnet i VMD, Morten Kjeldgaard ❤️ Dejligste minder med dig som min dansemand for 9 år siden!!!, skriver hun i opslaget.

Rørende ord fra Morten Kjeldgaard!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!