Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Morten Kjeldgaard smider bombe: Forlader ‘Vild med dans’

Morten har valgt at sige tak for dansen efter 12 år på programmet.

Hvilken person tænker du egentlig på, når nogen siger ‘Vild med dans’?

For nogle har det i rigtig mange år garanteret været Britt Bendixen og Jens Werner, da de længe var med til at give showet en masse energi fra dommerbordet.

For andre vil det måske være Claus Elming, Sarah Grünewald eller Christiane Schaumburg-Müller, der bød danskerne velkommen til showet og som stod for de mange præsentationer gennem årene.

Det er dog også stensikkert, at der er rigtig mange derude, der selvfølgelig forbinder programmet med de utrolig talentfulde dansere.

Her mener jeg eksempelvis Thomas Evers Poulsen, Silas Holst, Michael Olesen, Karina Frimodt eller endda Marianne Eihilt, der begyndte som danser, men som senere satte sig ved dommerbordet.

En danser, som mange derude helt sikkert også kommer til at tænke på, er Morten Kjeldgaard.

I 12 år har han været med, hvor det blandt andet er blevet til en sejr med Sarah Mahfoud i 2016, og så har han ellers nuppet tre 2. pladser.

Senest blev han nummer tre med Mette Sommer.

Men nu skal det altså være slut. Morten Kjeldgaard forlader programmet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Morten
Morten Kjeldgaard. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tak for dansen

Det oplyser han selv i et opslag på Instagram.

Her indleder han med at skrive tak for dansen, hvorefter han fortæller, at det er grundet personlige årsager, at han ikke længere vil være at finde på dansegulvet fredag efter fredag.

– Det har været 12 helt fantastiske år, og det er med en klump i maven, at jeg desværre ikke skal være en del af holdet 2024.

Morten uddyber ikke, hvad de personlige årsager er.

Afslutningsvis skriver han dog, at vi må se, hvad fremtiden bringer, og så sender han ellers en hilsen.

– Tak for jeres evige kærlighed og opbakning. Det har virkelig betydet meget.

Udover teksten så deler Morten også en masse billeder fra sin tid på programmet.

Du kan læse hele hans opslag herunder eller HER.

Tak for dansen, Morten.

Kommer du til at savne ham i ‘Vild med dans’? Skriv i kommentarsporet og send ham en kærlig hilsen. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til ham.