Nadia Nadims rørende ord ved begravelsen: Her er hendes farvel til moren

Nadia Nadim siger i dag det sidste farvel til sin mor, efter hun blev dræbt ved påkørslen af en hjulgraver i tirsdags.

Fodboldspilleren Nadia Nadim har i dag taget en rigtig svær afsked, da hun her til formiddag har stedt sin mor til hvile i Aarhus.

Flere hundrede var mødt op for at bisætte Hamida Nadim, der blev dræbt tidligere på ugen, da hun blev påkørt af en hjulgraver.

Nadia Nadim tog en personlig afsked med sin mor, da hun stillede sig op ved gravstedet og talte i mikrofon til de fremmødte.

– Jeg elsker dig, og vi ses en dag, lød det fra Nadia Nadim ifølge newsbreak.dk.

Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix

Moren flyttede i hus

Inden da havde hun udtalt til mediet, at hun var ‘meget ked af det’, mens hun modtog kondolencer fra de fremmødte.

Hamida Nadim omkom i Uldum tæt ved Horsens, hvor hun flyttede til tilbage i 2018.

Her købte fodboldspilleren sammen med søsteren Giti et hus til deres mor som tak for den støtte, hun havde været for søstrene igennem tiden.

Familien flygtede

Hamida Nadim efterlader sig fem døtre Nadia, Giti, Diana, Muskan og Mujda, som hun flygtede med fra Afghanistan tilbage i 2000.

Inden da var hendes mand, der var afghansk generel, blevet dræbt af taleban.

LÆS OGSÅ: Efter tragisk dødsfald: Nu tager Nadia Nadim den sidste afsked med sin mor

Vi sender varme tanker til Nadia Nadim og hendes familie!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!