Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Natascha Linea afslører: Derfor har kommunen fjernet børnene

Nu fortæller den tidligere realitykendis, hvorfor kommunen ville fjerne hendes børn.

De seneste måneder har været yderst turbulente for den tidligere ‘De unge mødre’-deltager Natascha Linea.

Først kom nyheden om, at hun ventede barn nummer fire og fem i form af en tvillinggraviditet.

Kort tid efter kunne hun så også fortælle, at hun skulle skilles fra sin mand, der også er faren til tvillingerne og sønnen Novah.

Læs mere: Natascha Linea blev udsat for voldsom kritik: Nu har hun forladt landet

Læs mere: Natascha Linea er flygtet til Tyskland: Nu fortæller hun den chokerende årsag

Læs mere: Chokerende nyt om Natascha Linea: Nu er hendes sønner tvangsfjernet

Hentede børnene i Tyskland

Efterfølgende virkede det så til, at der var faldet ro på hjemme hos den tidligere realitykendis, men i slutningen af april kom det så frem, at hun befandt sig i Tyskland.

Kort tid efter kunne hun fortælle, at det var i et forsøg på at undgå Lolland Kommune, der forsøgte at fjerne hendes to drenge Miso og Novah.

Tysk politi fandt dog frem til Natascha Linea og børnene i begyndelsen af maj. Her kontaktede de den danske kommune, der sendte sagsbehandlere ned for at hente drengene og køre dem ud til forskellige midlertidige plejefamilier. Det skrev Natascha Linea selv i et opslag på Facebook.

I opslaget kommer Natascha Linea med et desperat opråb til danskerne, hvori hun også kan fortælle, at en sagsbehandler har gjort hende opmærksom på, at sønnen Miso kort tid efter anbringelsen er begyndt at blive selvskadende.

Nu afslører den tidligere realitydeltager så, hvorfor kommunen ønsker at fjerne hendes børn.

Artiklen fortsætter under billedet…

Natascha
Natascha Linea og datteren Lia. Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Ville gerne samarbejde

I et interview med Realityportalen/HER&NU fortæller Natascha Linea, at der desværre er flere faktorer, der spiller ind.

Kommunen har haft en del fokus på Natascha Lineas eksmand Mathias, der tidligere har siddet inde. Han blev dog løsladt i begyndelsen af februar og parret gik fra hinanden i slutningen af samme måned. Hertil fortæller mediet også, at Natascha Linea blev gravid, da Mathias var på orlov. Hun tog en fortrydelsespille, der ikke virkede.

Natascha Linea understreger, at hun aldrig har været lukket for at modtage hjælp fra kommunen, men påpeger, at det bør være en relevant hjælp.

Til Realityportalen/HER&NU fortæller hun, at Lolland Kommune har tilbudt hende et ophold på mor og barn hjem, hvilket hun ikke var interesseret i, da hun så ikke måtte få besøg af sin far eller datteren Lia.

– Det virkede helt ærligt som om, at de ville presse mig til, at det skulle gå galt. De satte rammerne så stramt, at det skulle mislykkes. For selvfølgelig ville de få en reaktion fra drengene, hvis de pludselig ikke kunne se deres morfar mere og ikke kunne se deres søster mere. De skulle være hjemme 24/7 samtidig med, at jeg var højgravid med tvillinger.

Alvorlig mistrivsel

Af afgørelsen, som Realityportalen/HER&NU har set, fremgår det, at kommunen har lagt vægt på, at Natascha Linea har flyttet adresse hele 12 gange i fire forskellige kommuner siden 2013. Hertil skriver de også, at Morsø Kommune det seneste år har modtaget 13 underretninger fra pædagoger, politi og bekymrede borgere. De har hertil vurderet, at begge hendes børn er i alvorlig mistrivsel, skriver mediet.

Natascha Linea skriver selv i sit opslag, at hun flyttede adresse til Tyskland, før Lolland Kommune havde truffet afgørelse om at fjerne børnene. Hun mener derfor ikke, at kommunen handler efter lovet.

Du kan se Natascha Lineas opråb herunder, eller hvis du trykker HER.

DEL – DEL – DEL – DEL – DEL – DEL OPDATERING MAJ❤️VI VANDT FØRSTE SAG I ANKESTYRELSEN, KOMMUNEN HAVDE INGEN GRUND TIL…

Posted by Natascha Jensen on Tuesday, May 9, 2023

Hvad tænker du om Natascha Lineas opråb og Kommunens måde at agere på i sagen? Del dine tanker i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...