Natascha Linea har født: Tvillingerne indlagt på intensiv

Natascha Linea

Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Den tidligere ‘De unge mødre’-deltager har nu født sine tvillinger.

Det har været en graviditet, der på ingen måde har fået lov til at gå ubemærket hen.

Den tidligere ‘De unge mødre’-deltager Natascha Linea kunne tilbage i februar smide en enorm bombe og afsløre, at hun ventede tvillinger.

Tvillingerne er Natascha Lineas barn nummer fire og fem, og det blev efterfølgende gjort klart, at det var hendes eksmand, Matias – der dengang var i fængsel – som er faren.

Og selvom Matias blev løsladt, så var der ingen tegn på, at det skulle gøre det bedre for forholdet.

Kort tid efter den lykkelige annoncering af sin graviditet, kunne den tidligere reality-kendis nemlig fortælle, at hun skulle skilles fra Matias.

Desværre ved vi nu, at det ikke var den største bekymring, som hun skulle have hængende over hovedet i år.

I løbet af foråret blev det nemlig afsløret, at Natascha Linea havde flyttet adresse fra Mors til Tyskland.

Fik tvangsfjernet børnene

Selvom der var mange spekulationer om årsagen, så bekræftede Natascha Linea selv det forfærdelige. Kommunen ville tvangsfjerne børnene.

Det blev en realitet kort tid efter, hvor hun selv kunne fortælle, at drengene Miso og Novah var blevet hentet.

Sagen kom dog for Ankestyrelsen og her blev det slået fast, at der ikke var grundlag for en akut tvangsfjernelse.

Ankestyrelsen mangler dog stadig at afgøre, hvorvidt der var grundlang for almindelig fjernelse af børnene, hvilket der først skulle tage stilling til, når tvillingerne var blevet født.

Og det er sket nu!

Artiklen fortsætter under billedet…

Natascha Linea. Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Indlagt på intensiv

Det afslører Natascha Linea selv i et opslag på Facebook, der efterfølgende er blevet slettet igen, men som vi hos Newsner har set.

I opslaget afslører den nybagte mor, at tvillingerne er kommet til verden.

– I dag kl. 12:49 og 12:50 kom disse to små mirakler til verden. Han var 49 og 2390 gram, og hun var 42 og 1990 gram.

Deres små størrelser har desværre også resulteret i, at børnene nu er indlagt på intensiv.

– De ligger begge to pt. på intensivafdeling, da de er lidt små og har svært ved at holde varmen selv. Men vi har det godt alle tre. Udover at jeg har for sygt ondt i maven efter kejsersnittet, lyder det fra den nybagte mor.

I et tidligere opslag fra 24. juni har Natascha Linea afsløret, at børnene skal hedde Elias og Nadia.

Her viste hun også sin gravide mave. Det kan du se herunder, eller HER.

Artiklen fortsætter under opslaget…

Skal kæmpe for sønnerne

Hun har i forvejen sønnen Novah, som hun også fik med eksmanden Matias og sønnen Miso, som hun fik med David, der også var deltager i ‘De unge mødre’. Hertil har hun også datteren Lia, som bor hos eksmanden Bent Flink.

Nu venter der så den sidste store kamp for Natascha Linea, da Ankestyrelsen nu skal afgøre, om der var behov for anbringelse af sønnerne. De bor lige nu hos plejefamilier, har hun tidligere fortalt.

Vi håber, at børnene og Natascha Linea er okay. Hjælp os med at sende varme tanker til familien i kommentarsporet.

Exit mobile version