Den tidligere tv-kendis er parat til at forlade sit hjemland.
Hvis du nævner navnet Natascha Linea, så vil de fleste helt sikkert tænke på den unge pige, der for mange år siden var en del af det yderst populære realityprogram ‘De Unge Mødre’.
Som det så fint er beskrevet i programmets titel, så havde man mulighed for at følge med i unge teenagepigers liv, fra når de var gravide og så den efterfølgende tid, hvor de skulle forsøge at navigere i den enorme omvæltning, det er at blive forælder i en ung alder.
Men dem, der allerede dengang fulgte med i Natascha Lineas liv, ved også godt, at kaos og skuffelser længe har forfulgt hende.
Faktisk så voldsomt, at hun nu også er parat til at klippe de sidste bånd til fædrelandet over.
Det udtaler hun til HER&NU.
Har fået fjernet flere børn
I programmet blev hun mor til datteren Lia, men kort tid efter fødslen blev hun tvangsfjernet.
Hun kæmpede dog og endte også med at få datteren hjem igen efter tre måneder.
Med årene er hun blevet mor til flere børn. Faktisk hele fem i alt.
Først fik hun Novah med Matias, og efterfølgende fik hun Miso med David, der også var en tidligere deltager i programmet.
Herefter fandt hun sammen med Matias igen, og parret blev da også gift.
De endte dog også med at blive skilt, men inden da blev det til en graviditet, hvor det skulle vise sig at være tvillingerne Elias og Nadia.
Inden fødslen havde Natascha Linea dog valgt at flytte til Tyskland, da hun frygtede, at kommunen ville tage sønnerne Novah og Miso.
Men på trods af flytningen endte det alligevel med at blive en realitet, da kommunen havde sendt folk ned for at hente dem.
Artiklen fortsætter under billedet…
Føler sig svigtet
Siden da har hun kæmpet en brav kamp for at få dem hjem.
I Ankestyrelsen vandt hun således to ud af tre sager, da man fandt ud af, at kommunen ikke havde handlet helt, som de skulle, men hun mangler stadig den sidste for at kunne få dem hjem.
Derfor skal hun tilbage i retten til april, men overfor HER&NU fortæller den tidligere kendis nu, at selvom hun for drengene hjem, så skal man ikke regne med at se hende i Danmark.
Hun er nemlig klar til at blive tysk statsborger.
– Jeg har ikke noget tilovers for Danmark. Jeg vil gerne væk fra Danmark. Jeg føler mig svigtet af det danske samfund. Jeg føler mig meget mere velkommen og hjemme i Tyskland, og det kommer ikke til at påvirke mig i det daglige, at jeg ikke længere er dansk statsborger, udtaler hun til mediet.
Ligesom i Danmark kræver det dog, at man går op til en indfødsretsprøve, så det er hun også begyndt at forberede sig på.
Til ugebladet fortæller hun således, at hun har købt bøger om Tysklands historie, og så har hun også planer om at starte til tyskundervisning.
Hvad tænker du om hendes beslutning? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.