Natasja Crone deler skønne billeder fra bryllupsrejsen med Rasmus Tantholdt

Smukfest 2023, Skanderborg Rasmus Tantholdt Natasja Crone

Natasja Crone blev lige før jul gift med sin elskede Rasmus Tantholdt. Nu er parret endelig kommet på bryllupsrejse – for arbejdet udskød afgangen.

Den 16.december 2023 blev en dag udover det sædvanlige for journalisterne Natasja Crone og Rasmus Tantholdt. Her gav de nemlig hinanden deres ja efter flere års forhold.

Den dejlige begivenhed fandt sted i Smilets By. Her viede Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, det lykkelige par.

De delte begge den skønne nyhed på Instagram, hvor Rasmus Tantholdt blandt andet delte et par billeder, hvor han og Natasja Crone står sammen under et AGF-halstørklæde.

Nu er der nyt fra parret, de er nemlig endelig kommet afsted på bryllupsrejse.

Tyvstartede bryllupsrejsen

Det forelskede par er taget et smut hen til varmen. De er i Thailand, nærmere bestemt Koh Phanang, og parret skulle egentligt have været afsted sammen tidligere.

Men da dronning Margrethe i sin nytårstale meddelte, at hun ville abdicere, så skulle den begivenhed selvfølgelig dækkes. Natasja Crone har i flere år været med til at dække de kongelige begivenheder, så hun skulle selvfølgelig også være med til at dække den historiske begivenhed.

Men det betød så, at hun kom senere afsted hen planlagt. Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun har delt et par billeder fra rejsen.

– Når man kommer en uge for sent til sin bryllupsrejse… er det virkelig godt at have en mand, der er fuld af forståelse og opbakning, skriver hun i opslaget.

Her kommenterer hun også, at hun ikke kunne tage væk, mens tronskiftet skete.

– Rasmus Tantholdt tyvstartede turen, og nu er jeg også landet – sådan cirka 16 timer efter jeg forlod TV2-studiet mandag eftermiddag!

Da kronprins Frederik holdt sin første tale for folket som konge, afslørede han sit valgsprog. Det har inspireret Natasja Crone, der har fundet sit eget ferie-valgsprog.

– Højt humør, hurra og halleluja. (mit ferie-valgsprog)

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske parret god tur og alt det bedste fremover.

Exit mobile version