Foto: Stub Michael/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Natasja Crones far er død: Deler hans rørende ord fra sygesengen

TV-vært Natasja Crone har sagt endeligt farvel til sin far, som hun har mistet til kræft. Nu deler hun hans rørende ord til familien.

Journalist og TV-vært Natasja Crone har den seneste tid haft et særligt fokus på sin familie.

Hendes far er nemlig gået bort efter et kræftforløb, og nu åbner hun op om tabet af sin far.

I et opslag på Instagram mindes hun sin far, hvor hun også deler de rørende ord fra hans sidste tid.

Foto: Stub Michael/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Pludselig gik det stærkt

Efter flere ugers kamp mod to kræftdiagnoser, kunne kroppen ikke klare mere. Natasja Crone endte med at miste sin far, og det åbner hun nu op om.

– Hans død kom både hurtigt og langsomt. Med to alvorlige kræftdiagnoser vidste vi godt, at han ikke blev Dronning Elizabeth-gammel, skriver Natasja Crone og fortsætter:

– Men han levede heldigvis uden de store gener indtil for få måneder siden. Og så gik det stærkt, står der skrevet i opslaget.

Farens rørende ord

Det har været en usikker tid for familien. Men i sygdomsforløbet har de alligevel formået at dele sjove så vel som alvorlige øjeblikke med hinanden.

Faren, Erik, nåede også at vise sin taknemmelighed over for familien. En uge inden delte han nemlig nogle rørende ord med sine to døtre.

– “I er det vigtigste i mit liv, og det har i altid været. Jeg ved ikke, hvor god jeg har været til at sige det, “ sagde han til mig og min søster for en uge siden, skriver Natasja Crone i opslaget.

Læs også: Efter blodprop: Mikkel Hansen åbner op om svær tid for familien

Del dine tanker i kommentarfeltet under artiklen på Facebook.

 

Læs mere om...