Nedturen fortsætter: Martin Brygmann udskiftet i ny tegnefilm

Efter at være blevet afsløret for grænseoverskridende adfærd er skuespilleren Martin Brygmanns stemme nu også blevet pillet ud af kendt tegnefilm.

Nedturen ville nærmest ingen ende tage for skuespilleren Martin Brygmann, efter det viste sig, at han var en af de mænd, der blev omtalt i dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’.

Her stod flere kvinder frem og fortalte om grænseoverskridende oplevelser med skuespilleren, der er kendt fra ‘Far til fire’-filmene.

Nu viser det sig, at det ikke kun er i film, at Martin Brygmann er fortid, for han kommer heller ikke til at være en del af den kommende tegnefilm ‘Grusomme mig 4’.

Martin Brygmann
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Navnet er en fejl

Derfor er der også en tale om en misforståelse i og med, at hans navn stadig dukker op i forteksterne.

– Der er sket en fejl på ‘dubskiltene’ i forbindelse med korrekturen, skriver publicity manager Tinna Munk til Filmmagasinet Ekko.

Martin Brygmann har tidligere lagt stemme til hovedpersonen Grus’ opfinderven, Dr. Nefario i de populære film, og han gjorde det senest i filmen ‘Minions – historien om Gru’ fra 2021.

Årsag er ikke oplyst

I stedet bliver det Sonny Lahey, der lægger stemme til figuren, oplyser publicity manageren, men hun kan ikke fortælle, hvad der lægger til grund for udskiftningen.

Derfor oplyses det heller ikke, om det kan have noget med den meget omtalte dokumentar at gøre, hvor Martin Brygmanns adfærd bliver afsløret.

Siden da har skuespilleren aflyst flere jobs i den kommende tid, og det gælder altså også den kommende tegnefilm.

Stab er halveret

Faktisk blev den britiske komiker Russell Brand også fjernet fra tegnefilmen efter at være blevet afsløret i grænseoverskridende adfærd.

En ny opgørelse viser dog, at skuespilleren sidste år havde en årsindtjening på omkring en million kroner, hvilket var 200.000 kroner mindre end året før ifølge Se og Hør.

I 2023 var personalestaben i hans firma halveret, og det samme var omkostningerne til personalet, og derfor endte det år med et overskud på 235.000 kroner.

Penge kan bruges nu

I 2022 var omkostningerne til de to personaleansatte på 1,3 millioner kroner, og der havde bundlinjen et minus på 240.000 kroner før skat.

Egenkapitalen i firmaet Vimmer var ved udgangen 2023 på over en million kroner, og det penge, som Martin Brygmann formentligt får god brug for nu.

Flere bookingbureauer har nemlig fjernet skuespilleren fra deres hjemmeside, og DR har meddelt, at man her ikke kommer til at tilbyde Martin Brygmann jobs i den nærmeste fremtid.

En hård tid for Martin Brygmann!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!