Nibras og Obaid fra 'Nybyggerne' åbner op om barnløshed

De tidligere vindere af ‘Nybyggerne’ Nibras og Obaid, sætter i et ærligt opslag ord på flere svære emner.

Lykken var stor, da Obaid Ul-Hassan og Nibras Aziz blev kåret som vindere af den seneste sæson af ‘Nybyggerne’.

Selvom sejren, huset og et nyt job for Obaid har fyldt, så er der også flere emner, som parret har kæmpet med alene.

Det fortæller Nibras i et ærligt opslag.

– I et interview for nylig blev Obaid og jeg spurgt: “Hvad er der sket i jeres liv, siden I vandt ‘Nybyggerne’?” Vi begyndte at tale om huset og renoveringen, som har fyldt meget for os. Om nyt job for Obaid og det nye liv i provinsen. Men i et kort tavs øjeblik under telefoninterviewet kigger vi på hinanden, udveksler blikke og et nik, skriver hun og fortsætter:

– 0g sả sagde jeg: “Og sả har jeg vœret gravid, og mistet. Og vi er fortsat i fertilitetsbehandling.” Fertilitetsbehandling og ønsket om at få børn, har vœret en følelsesmœssig rejse og rutsjebane for os de sidste 2,5 ảr.

Parret fortæller, at det endelig lykkedes dem at blive gravide i oktober sidste år, men da de tog til en scanning i december ændrede det hele sig.

“Jeg brød ud i gråd”

Ude på gangen havde parret talt om, hvordan de skulle dele nyheden med den udvidede familie, der snart kom på besøg, men da de kom ind til lægen fik de beskeden, at fosteret var gået til grunde.

– Jeg brød ud i gråd, som jeg ikke havde grœdt før. I virkeligheden var det ikke kun sorgen over at have mistet. Det var følelsen af, at skulle gennemleve en œgudtagning igen, da det sidste gang kun lykkedes at få et enkelt befrugtet æg.

– Over at fertilitetsbehandlingen ikke var slut. Følelsen af, om jeg havde jeg gjort noget forkert? Skulle jeg ikke have rejst? Er det min skyld? Hvordan skal jeg sige det til min mor, og svigerforældre, som har været så lykkelige over nyheden. Nu skal jeg tage de skide nåle igen. Hvorfor kan min krop ikke bare?

I opslaget skriver parret videre, at selvom vi lever i en tid, hvor fertilitetsbehandling ikke længere er noget usædvanligt, så har de stadig følt sig alene, fortvivlede og forvirrede.

Derfor skriver de også, at meningen med, at de har valgt at dele deres historie, er, at de ikke søger omsorg, men for at fortælle, at det er okay at tale åbent om sorgen.

Du kan læse hele deres opslag herunder eller HER.