Viaplay

Nicolaj vandt ‘Robinson’: Dette overraskende valg har han nu taget

Det var et yderst overraskende svar, som årets vinder kom med.

En halv million kroner.

Det er alligevel en sjat penge, og de fleste kan helt sikkert finde en masse, som de gerne ville bruge pengene på.

Tænk så, hvis du var i midten af 20’erne og lige havde vundet beløbet. Hvad skulle de så bruges på?

Den situation står Nicolaj Schrøder i, efter han blev kåret til “årets Robinson”.

Newsner har taget en snak med Nicolaj, hvor han blandt andet sætter ord på pengepræmien, samt det at gå fra at være ramt af kræft til at løfte ‘Robinson’-trofæet.

Som barn blev Nicolaj diagnosticeret med leukæmi, og selvom han er stolt over at have overkommet en så voldsom periode i sit liv, så mener han stadig, at forløbet påvirkede hans familie mere.

– Det er ikke for at tage luften af ballonen, men det er trods alt noget, der er sket for 20 år siden. Jeg er virkelig stolt over, at det er en periode i mit liv, som jeg har overkommet, og at jeg har overlevet kræft, men det er også ”de pårørendes sygdom”. Det var nok mere mine forældre og min søster, der har lidt skade.

Ville elske at inspirere andre

Selvom han derfor ikke selv ser en dybere symbolsk betydning i sejren, så vil han dog gerne være rollemodel for andre, hvis det kan være med til at inspirere.

– Jeg husker meget fra det forløb, og jeg ved ikke, om det har lagt til grund for, hvem jeg er i dag, men hvis nogen derude: børn, unge eller voksne kan bruge mig som et idol eller noget at se op til, at det godt kan lade sig gøre at gå igennem en så traumatiserende periode af ens liv og så stå med trofæet i sidste ende – eller generel stor triumf – så vil jeg gerne stå model til det, men for mig har det ikke en rigtig symbolsk betydning, men jeg ville elske, hvis andre kunne drage inspiration fra mig.

Nicolaj Schrøder
Sådan så det ud, da Jakob Kjeldbjerg havde kåret Nicolaj Schrøder til ‘Årets Robinson’. Foto. Viaplay

Det skal pengene gå til

Med titlen som “Årets Robinson” medfølger selvfølgelig også en pengepræmie, og Nicolaj har derfor også skullet tage stilling til, hvad det store beløb skal gå til.

Til Newsner indrømmer den 25-årige, at han inden turen til Malaysia lavede sjov med sine venner om, at en sejr ville resultere i en tur til Las Vegas, men efter hjemkomsten er virkeligheden dog en helt anden.

– Jeg følte, at der var et ansvar overfor mig selv, at det virkelig er noget, jeg har ofret min egen krop på. Hold kæft, hvor har jeg kæmpet min røv i laser og så for at bruge dem på noget dumt… der følte jeg et ansvar for mig selv, og at de skulle bruges på noget ordentligt, fortæller Nicolaj og fortsætter:

– Mine venner får en ekstra stor julegave i år, min søster skal jeg have med ud at rejse, mine forældres sommerhus skal jeg give lidt penge til, så de kan renovere lidt.

Kom ikke for pengene

Hertil har Nicolaj også taget en beslutning, der garanteret vil overraske mange.

– Så skal mine medfinalister og nogle af deltagerne også have nogle af pengene.

Adspurgt hvorfor også nogle af de andre deltagere skal have noget af præmieren, lyder svaret.

– Det er da lige hidsigt nok at stå med en halv million, og så ser man til venstre og så står Sebastian der. Det er jo også drømme, som de har delt med mig. Og min sejr og min triumf ender jo ud i, at jeg knuser nogle andres drømme. Det er ikke en sjov situation at stå i. Man ender med at stå i en ambivalent situation, fordi det er et menneske, man har lært at holde af, så ja, der falder også nogle penge af til mine meddeltagere.

Nicolaj indrømmer, at han har regnet på det og at det ser ud til, at der ikke er det store beløb tilbage til ham selv, men det er bestemt ikke noget, der går ham på.

– Det et titlen og trofæet, der er den helt store ære og sejr i det her. Det er sgu ikke pengene… fuck pengene…

Hvad tænker du om Nicolajs beslutning? Skriv i kommentarsporet og del meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

° Nicolaj vinder ‘Robinson Ekspeditionen’

° Dan “The Man” Marstrand vandt ‘Robinson’ for 25 år siden: Her er han i dag

 

Læs mere om...