Nikolaj Jacobsen optaget i Hall of Fame: “Det er en stor ære”

Nikolaj

Nikolaj Jakobsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den danske landstræner er en af fem danskere, der er optaget i den nye hall of fame.

Som det har gjort i rigtig mange år, så ser det yderst positivt ud for dansk håndbold.

Herhjemme svæver vi højt på en lyserød sky af VM-triumfer og topspillere, og det er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen i resten af håndboldverdenen.

Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, runder nemlig 30 år, hvilket man har valgt at markere ved at lave sin egen ‘Hall of Fame’.

Til at begynde med har man her nøje udvalgt 60 spillere, hvoraf der er taget to fra hver af de seneste 30 år og selvfølgelig fra begge køn.

Vil sætte fokus på de bedste

I forbindelse med den nye Hall of Fame har præsidenten for EHF, Michael Wiederer udtalt følgende til forbundets hjemmeside:

– Det er med stor glæde, at vi kan hædre vores sports legender i forbindelse med 30-års jubilæet af europæisk håndbold. Ved at introducere ‘EHF Excellence Awards’ og ‘Hall of Fame’ så sætter vi fokus på sæsonens bedste spillere og hylder dem, der har sat præg på sporten. Deres præstationer taler for deres storhed, og vi er stolte over at kunne anerkende de spillere, der har formet vores spil.

Danmark har i forbindelse med den nye Hall of Fame fået optaget hele fem tidligere spillere.

En af dem er vores nuværende landstræner, Nikolaj Jacobsen, der ligesom resten af Danmark svæver på den lyserøde sky.

Artiklen fortsætter under billedet…

Nikolaj Jacobsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Er overrasket

Og selvom det er fuldt fortjent, at Nikolaj Jacobsen har fået en plads i den nye Hall of Fame, så fortæller han i et interview med TV 2 Sport, at han er overrasket.

– Det er jeg lidt overrasket over. Men jeg tænker, jeg er udvalgt på en kombination af min tid som spiller og træner. Så på den måde er det en rigtig stor ære sammen med Lasse (Svan red.) at blive optaget i Hall of Fame. Og jeg tænker da, der kommer mange flere danskere til over de kommende år, lyder det fra landstræneren.

TV 2 Sports egen håndboldekspert, Bent Nyegaard, er helt enig i, at det må være en blanding af Nikolajs præstationer som spiller og træner, der ligger til grund for optagelsen i Hall of Fame, hvor han peger på Nikolajs tre verdensmesterskaber samt et trofæ som tysk mester.

Han understreger dog også landstrænerens evner som aktiv spiller, hvor han kalder Nikolaj Jacobsen for verdens bedste venstrefløj, da han nåede topniveauet i Kiel.

Udover Nikolaj Jacobsen så er Lasse Svan, Christina Roslyng-Christiansen, Mette Vestergaard og Camilla Andersen også blevet indlemmet i den nye ‘Hall of Fame’.

Heldigvis kan vi nyde godt af Nikolaj Jacobsen i mange år endnu. For nylig skrev han under på en ny kontrakt med landsholdet, så han bliver som træner frem til 2030.

Hvor er det bare fantastiske nyheder for dansk håndbold og Nikolaj Jacobsen. Er du enig i forbundets valg? Lad os ønske Nikolaj Jacobsen tillykke i kommentarsportet og del meget gerne artiklen.

Exit mobile version