Nikolaj Jacobsen plaget af smerter: Nu fortæller han nyt om helbredet

Håndboldtræner Nikolaj Jacobsen er ramt af slidgigt i knæ og fingre, og nu prøver han at skubbe at få foretaget en operation på højre knæ.

Det har haft sin pris at være professionel håndboldspiller på højt plan, for landstræner Nikolaj Jacobsen er nemlig hårdt ramt af slidgigt i knæ og fingre.

Han har allerede fået skiftet venstre knæ og har også tabt 25 kilo for at belaste sine led mindre, men nu forsøger han at skubbe tiden for operation i højre knæ.

Før operationen måtte han tage smertestillende for at kunne sove, og han mærker det lige så snart, han belaster knæet for meget.

– Hvis jeg kan holde knæet i gang uden at belaste det for meget, fungerer det egentlig fint nok. Så når jeg mærker, at gigten bliver for irriterende eller gør ondt, træner jeg, siger Nikolaj Jacobsen til Ekstra Bladet.

Balance er svær

Med træning kan landstræneren styre sin gigt lidt, men kunsten er ikke at træne for meget, og hvis han ikke belaster det nok, så kommer smerterne også.

Derfor har Nikolaj Jacobsen haft svært ved at finde en balance, og han råder nu andre i samme situation til at få hjælp og få en forståelse for, hvad sygdommen går ud på.

Desuden er der hjælp og rådgivning at hente til øvelser, så man kan lære at leve med gigten, forklarer landstræneren.

Han har valgt at sætte fokus på sygdommen igennem en ny kampagne for Gigtforeningen, hvor han deler ud om de udfordringer, han står i.

Nikolaj Jacobsen
Foto: Shutterstock

Hvor er det stærke ord fra Nikolaj Jacobsen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!