Landstræner Nikolaj Jacobsen har fået tatoveringer for hver gang, han har vundet en slutrunde, men han går slet ikke op i sit eftermæle.
Det er meget snart, at det danske herrelandshold i håndbold skal gøre danskerne stolte, når de går på banen til VM.
I front er landstræner Nikolaj Jacobsen, der som bekendt allerede har taget en del guldmedaljer hjem for Danmark, hvilket også kan ses på hans højre overarm.
Nikolaj Jacobsen har nemlig fået en tatovering for hver gang, han har vundet guld, og den seneste er selvfølgelig guldet under OL i sommer.
Nikolaj Jacobsen er ligeglad
Nikolaj Jacobsen har været i front for landsholdet i snart otte år og har vundet i alt syv medaljer, hvor fire af dem har været guld.
Men det er altså ikke, fordi han har et behov for at gøre opmærksom på sig selv, at han har fået blækket på armen, for Nikolaj Jacobsen er faktisk ligeglad med sit eftermæle.
– Jeg tænker slet ikke over mit eftermæle. Tatoveringerne er jo en ting, der er blevet til noget ekstra, fordi vi har vundet så meget. Havde vi vundet én slutrunde, så havde folk jo været fuldstændigt ligeglade, siger han til Se og Hør.
Nikolaj Jacobsen vil huskes
Landstræneren understreger, at han ikke ville kunne stoppe nu og sige, at han ikke gider mere, for det ville være forkert, og at han i stedet fokuserer på at være i nuet.
Men selvfølgelig er håbet, når han en dag stopper som landstræner, at folk synes, han har været dygtig, men Nikolaj Jacobsen vil først og fremmest gerne huskes som et godt og behageligt menneske.
Det understreger landstræneren er det vigtigste, og derfor vil han “skide på” sit eftermæle lige i øjeblikket.
Alle spillere er klar
I forbindelse med den aktuelle VM-slutrunde har Nikolaj Jacobsen mulighed for at vinde den fjerde guldmedalje i træk for Danmark, og i aften spiller landsholdet deres første mod Algeriet.
Heldigvis har Nikolaj Jacobsen på forhånd kunne melde, at alle spillere er klar til kamp, når der venter kampe mod Algeriet, Italien og Tunesien.
– Jeg synes, vi står godt. Det har et rigtigt fint ud til træning, hvor der er blevet trænet godt. Der er godt humør, og jeg synes også, der har været god tid til at kunne slappe af, siger Nikolaj Jacobsen til Ekstra Bladet.
Efter Mikkel Hansens exit fra landsholdet, vil det store spørgsmål være, hvem der skal tage straffekastene, og her afslører Nikolaj Jacobsen, at han kommer til at prøve sig frem
Vi synes bare, Nikolaj Jacobsen gør det godt – dine resultater er fantastiske! Held og lykke med VM!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Nikolaj Jacobsen viser ny tatovering frem
° Efter OL-guld: Her er Nikolaj Jacobsens overraskende udmelding