Nikolaj Jacobsens børn er flyttet hjemmefra

Der er nok at se til for Nikolaj Jacobsen for tiden. Han står i spidsen for det danske herrelandshold i håndbold, der lige nu forsøger at vinde VM-guld.

Men mens der er godt gang i den på banen, så er der lidt mere ro på hjemmefronten, da hans tre børn er flyttet hjemmefra. Nu fortæller han, hvordan det har påvirket dagligdagen.

Der er godt gang i det danske herrelandshold i håndbold. Lige nu forsøger de at vinde VM-guldet, og holdet er startet ud på den bedste måde med fire sejre i fire kampe.

Nu venter to kampe mere i mellemrunden, inden de danske drenge forhåbentligt kan fortsætte jagten på guldet.

I spidsen for holdet står Nikolaj Jacobsen. Han har været træner for holdet siden marts 2017 og ført holdet til flere store succeser – seneste tog holdet OL-guld i Frankrig.

Inden Nikolaj Jacobsen slog sig ned som træner, var han i mange år en af de bedste håndboldspillere i Danmark, og han opnåede næsten 150 kampe i landsholdstrøjen.

Mens han har opnået succes på banen, har han samtidigt også haft stor på hjemmefronten. Han har i 25 år været gift med Lenette, og sammen har de tre børn. Men nu er de alle tre flyttet hjemmefra. Overfor Billed-Bladet sætter han ord på, hvilke konsekvenser det har haft på dagligdagen.

Mere tid til sig selv

Nicolaj Jacobsen er far til tre skønne børn, og mens døtrene Freja og Sille på 26 og 23 er flyttet hjemmefra, så bor den knap 17-årige søn Linus stadig officielt hjemme. Men da han går på efterskole og skal videre på kostskole, så er det ikke meget forældrene ser til sønnen. Så for dem er der børnefrit for tiden.

Det har betydet, at der er blevet mere stille i huset, nu de kun er to hjemme, men der er også andre aspekter, som det næsten børnefrie hjem har påvirket.

– Så har jeg fået mere tid til at spille padel. Jeg kører ikke så meget mere nu, som jeg har gjort. Jeg har specielt kørt Linus meget til ting, men også de to andre til og fra træning. Så har man lidt mere tid til sig selv og lidt mere tid til Lenette og vennerne, siger Nikolaj Jacobsen til Billed-Bladet.

Gennem sin egen karriere som håndboldspiller spillede den nuværende landsholdstræner for klubber som GOG Gudme og THW Kiel.

Inden han blev træner havde han en periode, hvor han spillende assistenttræner i flere klubber.

Nu hjælpes vi ad med at sende de bedste tanker til Nikolaj Jacobsen og resten af holdet, så de kan tage VM-guldet endnu en gang!

LÆS MERE: