Sidste afsnit af det populære program ‘Sporløs’ er rullet over skærmen. Men selvom seerne lige har kunne følge med i en række danskeres rejse, når de forsøger at finde deres slægtning, så er flere seere allerede begyndt at håbe på, at Mette Frisk skal hjælpe flere danskere i fremtiden.
Nu afslører holdet bag programmet fremtiden for ‘Sporløs’.
Mette Frisk har gennem flere sæsoner hjulpet forskellige danskere med at komme i kontakt med deres mistede slægtninge. Det har hun også gjort i denne sæson, hvor hun og resten af holdet har hjulpet Innocent, Cristina, Mads, Stefan og Morten i jagten på deres biologiske familier.
Programmet har bragt deltagerne og Mette Frisk rundt i flere lande, og i denne sæson har ‘Sporløs’ blandt andet været i Sydafrika, Rumænien, Thailand, Bulgarien og Colombia.
Gennem de mange år, som ‘Sporløs’ har kørt henover skærmen, er det ikke altid, at der er blevet fundet familiemedlemmer. Nogle gange er sporet endt koldt. Men i denne sæson er det lykkedes at finde frem til familiemedlemmer for alle fem medvirkende i programmet.
Nu er det op til dem at finde ud af, hvordan kontakten skal være fremadrettet.
Programmet har gennem årene fået tårerne til at bryde frem hos både seere og medvirkende, og i år var ingen undtagelse.
Men selvom den seneste sæson kun lige er løbet over skærmen, så er flere begyndt at spekulere på, om der kommer nye afsnit. Nu er der ifølge Billed-Bladet nyt.
Nu er der nyt om fremtiden for ‘Sporløs’
Produktionsselskabet har overfor ugebladet Billed-Bladet bekræftet, at Mette Frisk vender tilbage i spidsen for en ny sæson af ‘Sporløs’.
Dermed er der noget at se frem til for programmets fans. Men hvornår programmet vil blive sendt er endnu ikke offentliggjort.
Mette Frisk har været vært på ‘Sporløs’ siden 2022, hvor programmet vendte tilbage. Programmet havde været på pause siden 2019, men inden da havde det kørt siden 1999.
Da det første program rullede over skærmen var det Hans-George Møller, der var vært.
Sidenhen har Line Baun Danielsen, Ditte Hauen, Lillian Gjerulf Kretz, Louise Wolff og Rie Helmer Nielsen været værter på det populære program.
Du kan herunder læse, hvordan det er gået flere af deltagerne efter optagelserne stoppede:
LÆS MERE:
- Morten fandt sin mor i ‘Sporløs’: Sådan er deres forhold i dag
- ‘Sporløs’-Stefan afslører: Denne gave fik jeg efter optagelserne
- ‘Sporløs’-Mads fandt sin mor: Sådan er vores forhold i dag
- ‘Sporløs’-Cristina afslører: Dette så man ikke på tv