Nu afslører Keld og Hilda fantastisk nyhed

Det så en overgang sort ud for, at Keld og Hilda Heick ville nå at flytte ind i deres nye hus, men nu ser det alligevel ud til at flaske sig for musiker-parret.

Det så egentlig ud til, at der var gedigne ugler i mosen for det aldrende ægtepar Keld og Hilda i forbindelse med deres flytning til nyt hus.

For det er ikke længe siden, at de kunne fortælle, at indflytningen var blevet forsinket, og at de derfor ikke anede, hvor de skulle bo fra oktober.

– Det går knap så godt. Det er forsinket. Jeg tror, vi flytter i et telt her til oktober. Vi er hjemløse, sagde Hilda Heick om situationen i midten af september til Se og Hør.

Væggene sprækkede

Men nu er der heldigvis godt nyt fra Keld og Hilda, for de kan fortælle, at indflytningen snart kan finde afsted alligevel.

– Der skete et uheld med, at væggene sprækkede, men de har fundet ud af løsningen på det nu. Håndværkerne bor der nærmest. De knokler på livet løs. Det er lige før, de når at blive færdige til, vi skal flytte ud, siger Hilda Heick til Her & Nu.

Men det bliver så på et hængende hår, at ægteparret kan flytte ind, men de kan måske nøjes med lige en overnatning ude.

Sommerhus blev tilbudt

Her lægger Keld Heick ikke skjul på, at det nok bliver Annette Heick og Jesper Vollmer, der kommer til at huse dem i så fald, inden de overtager det nye hus 1. oktober.

Ægteparret var desuden blevet tilbudt at flytte i sommerhus, men ellers har de hele tiden regnet Annette Heick og Jesper Vollmer som en mulighed.

Keld og Hilda har dog hele tiden udtrykt, at de har tiltro til de professionelle, der håndterer reparationen af deres hus, men at udfordringen selvfølgelig var irriterende.

Huset er for meget

Det er seks år siden, at Keld og Hilda Heick flyttede ind i deres nybyggede hus i Trørød, og selv om der her var installeret elevator, så endte det alligevel med at være for stor en bolig for dem.

– Vi kan ikke holde det hele, som vi gerne vil have det. Vi har simpelthen ikke kræfterne til det mere. Det må vi erkende, har Keld Heick tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Det havde længe været Hilda Heicks ønske at skulle noget andet, og derfor blev beslutningen taget i starten af året.

Keld Heick Hilda Heick
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Hvor er det bare en glædelig nyhed fra Keld og Hilda Heick!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version