Nu afslører Sussi nye detaljer om brylluppet

Sangerinden Sussi skal giftes med sin store kærlighed Steen, og nu er der også sat dato på brylluppet.

Det var ikke længe, den 68-årige sangerinde Sussi fik lov at gå ledig på datingmarkedet, for nu har Amors pil ramt hende noget så gevaldigt.

Steen Nørholm og Sussi Nielsen planlægger nu et forårsbryllup.
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Den udkårne hedder Steen, og det var i sommer, hun kunne afsløre, at dette forhold altså var noget helt ud over det sædvanlige.

Parret blev forlovet i slutningen af august, og nu er der også sat dato på brylluppet, som skal stå til næste år.

Dato er sat

Det bliver nærmere bestemt den 24. maj 2025, at de to siger ja til hinanden, da det faktisk var en forårsdag i Løkken, at de to var på første date.

– Vi snakkede om, at det skulle være årsdagen for den dag, vi mødte hinanden første gang. Men det er 27. maj, og det er en hverdag, så vi fandt ud af, at så blev det d. 24. maj, hvor andre mennesker også har fri og kan være med, siger Sussi til Se og Hør.

Parret flyttede sammen i sommer, derefter friede Steen, og nu skal der altså være bryllup til næste år.

Præst skal findes

Sussi kan nu afsløre, at hun skal være grøn brud, og ved brylluppet vil der blive inviteret 60 gæster, som naturligvis består og gode venner samt familie.

Bryllupsfesten skal holdes på gården i Saltum, og det bliver også her, at vielsen skal finde sted, men Sussi er dog ikke medlem af folkekirken.

Det er til gengæld Steen, og han vil nu gå på jagt efter en præst, der kan vie dem på gården, efter han har fundet sit livs kærlighed ved at kontakte hende over Facebook.

Sex kunne vente

Heldigvis var det en henvendelse, der fattede hendes interesse, for før det havde Sussi modtaget mange lidt for lumre beskeder.

– Han skrev tilbage, at han gerne ville mødes med mig – og så var det med sex noget, der kom senere, hvis der var kemi, har Sussi tidligere sagt til Se og Hør.

Derefter aftalte de at mødes til en kop kaffe og en gåtur på stranden i Sussis lokalområde.

Leo døde

Det er halvandet år siden, at Sussi mistede sin kendte mand Leo efter længere tids sygdom, men hun har langt fra pensioneret sig selv fra landevejen.

Det er nu bandet Sussi & Drengene, det gælder, og her folder Sussi sig ud i helt lige så høj grad som tidligere.

Hvor er det bare skønt for Sussi – vi håber, I får et dejligt bryllup!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

Exit mobile version