TV-serien ‘Sommerdahl’ vender nu tilbage med en ny sæson til januar, hvilket er tidligere end sædvanligt.
Der er godt nyt til TV-seerne, for allerede i det nye år venter en ny sæson af TV-serien Sommerdahl, der altså bliver sendt tidligere end ellers.
Det plejer nemlig at være i foråret, at TV-serien har premiere, og det var da også i juni i år, at vi så det sidste afsnit af den forgangne sæson.
Men nu vender Peter Mygind altså tilbage som kriminalkommissær ifølge TV 2, og dermed får sjette sæson af serien altså snart premiere.
Frieri er ubesvaret
Sidste sæson slutted emed, at mordet på narkobaronen Otto blev opklaret, Jansen blev anholdt, og Josefine Sundby kom ud af fængslet og friede til Sommerdahl.
Det var dog ikke en hel forløsning for seerne, for Dan Sommerdahl kvitterede med at kigge på ekskonen Marianne og svarede i første omgang ikke direkte på spørgsmålet.
Det kan muligvis skyldes, at det er her, TV-serien ‘Badehotellet’ plejer at få premiere, og at ‘Sommerdahl’ nu har overtaget sendefladen.
Mordgåder venter
Der er dog ikke blevet afsløret meget om seriens handling, men ifølge TV 2 er der igen amoriner i luften mellem Dan og Josefine, men det er dog ikke alt, som går helt, som det skal.
Der venter nemlig nye mordgåder, svære valg, og det hele kommer selvfølgelig til at foregå i et sommerligt Helsingør helt efter sædvanen i ‘Sommerdahl’.
TV 2 har ikke meddelt, hvem der medvirker i serien ud over Peter Mygind og Maibritt Saerens, men vi krydser fingre for et glædeligt gensyn med flere fra castet.
Peter Mygind vil fortsætte
Peter Mygind har spillet Dan Sommerdahl igennem fem sæsoner, og han har også givet et svar på hvor længe, han har tænkt sig at fortsætte.
– Ja, for hvornår får jeg tilbudt sådan en rolle igen? Hvis der kan blive ved med at udvikles på Dans rejse, så kan vi jo i teorien fortsætte i mange år. ‘Barnaby’ har jo kørt i over 20 år, og tyskerne har lige spurgt, om jeg vil lave ‘Sommerdahl’ i ti år, har Peter Mygind tidligere sagt til BILLED-BLADET.
Peter Mygind bliver desuden genkendt som Dan Sommerdahl i hele verden og har fået et tæt forhold til sine kolleger, og så er han godt tilfreds med at være tæt på familien, når optagelserne foregår i Helsingør.
‘Sommerdahl’ er inspireret af Anna Grues populære romanserie om ‘Den skaldede detektiv’ og er produceret i samarbejde med de tyske stationer NDF og ZDF med Lolita Bellstar som forfatter.
Vi glæder os til at se med!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Peter Mygind delte private billeder fra ‘Sommerdahl’