Nu deler Line Baun Danielsen ærlige ord om pension

Den tidligere TV-vært Line Baun Danielsen overvejer kraftigt, om det er tid til at trække stikket på arbejdslivet og nyde sit otium.

Det er ingen hemmelighed, at de sidste år af den tidligere TV 2-vært Line Baun Danielsens karriere har været udfordrende.

Line Baun Danielsen er nu klar til at drosle ned for sit arbejdsliv.
Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Senest da hun i 2016 gik ned med stress i sit job som studievært på TV 2 Lorry og efterfølgende valgte at gå selvstændig for at få mere luft i sit arbejdsliv.

Nu har hun de seneste år dyrket at have sin egen blog, men hun er nu også fyldt 63 år, og det giver stof til eftertanke omkring arbejdslivet.

Arbejde drosles ned

Det seneste indlæg på bloggen vidner om, at Line Baun Danielsen på det kraftigste overvejer, om det er tid til at drosle ned og mere eller mindre gå på pension.

– Og fra næste år er planen, at jeg drosler ned for at nyde mit liv og de mennesker, jeg har omkring mig. For at udleve nogle af de ting, der står på min bucketliste, skriver hun på bloggen.

Den tidligere TV-vært drømmer nemlig også om at rejse og have mere tid til sit andet hjem i Paris men samtidig beholde et mindre antal arbejdsopgaver for at have penge nok.

Gnisten skal genfindes

Lige nu er hendes ønske nemlig at komme ud af det hamsterhjul, som hun føler, hun er lidt er havnet i, selv om hun havde lovet sig selv, det ikke skulle være sådan efter stressen.

Nu er Line Baun Danielsen klar til at genfinde gnisten, hvilket er nødvendigt for hende lige nu, men derfor har hun stadig ikke helt overblik over de økonomiske konsekvenser.

Derfor er det også uvist, om hun vil kunne beholde sin lejlighed i Paris eller sit hus i Danmark, der økonomisk set ikke harmonerer vildt godt med at være selvstændig.

Faren døde tidligt

Selv tog hun afsked med sin far, da han var på hendes alder, mens hendes mor fik en hjerneblødning, da hun var 64 år, så det har givet stof til eftertanke.

Selv har hun stort set arbejdet, siden hun var stor pige, når man ser bort fra de to korte barsler, hun har holdt med sine sønner, og nu vil hun gerne give sine nærmeste, sig selv og sine venner fokus.

Dermed vil hun også drosle ned på de sociale medier, som har krævet en del af hende.

Hvor er det bare nogle vigtige tanker, Line Baun Danielsen deler – vi ønsker dig held og lykke med dit nye liv!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

° Line Baun Danielsen deler billeder af alvorlig vandskade: Så slemt er det

° Line Baun Danielsen (61) raser mod fornærmende alders-hetz: “Gu vil jeg da ej”