Nu er datoen for Søren Papes bisættelse fastlagt: Her tages den sidste afsked

Pia Olsen Dyhrs 10-års jubilæum, 20/02/2024 Søren Pape Poulsen

Det er nu kommet frem, hvornår den konservative formand skal bisættes. Han bliver bisæt i Viborg, hvor han i en årrække var borgmester.

Et chok ramte i weekenden Danmark, da det kom frem, at formanden for Det Konservative Folkeparti var død. Søren Pape Poulsen blev bare 52 år.

Politikeren var til et partimøde i Vejen fredag, da han pludselig blev ramt af en alvorlig hjerneblødning. Selvom hjælpen blev tilkaldt og han hurtigt blev ført til Odense Universitetshospital, så stod hans liv ikke til at redde.

Nu er det kommet frem, hvor og hvornår Søren Pape Poulsen skal bisættes. Det skriver Ekstra Bladet

Skal bisættes i Viborg

Det kom tidligere i dag frem, at Søren Pape Poulsen skal bisættes i Viborg Domkirke. Nu er datoen og tidspunktet også kommet frem.

Bisættelsen af Søren Pape Poulsen vil finde sted i Viborg Domkirke lørdag den 9. marts klokken 11. Det skriver Ekstra Bladet.

Viborg er en by, der betød noget særligt for Søren Pape Poulsen.

Han var fra 2010-2014 borgmester i Viborg, inden han rykkede over til landspolitik og blev formand for Det Konservative Folkeparti. Den post bestred han frem til sin død.

Søren Pape Poulsen overtog posten fra Lars Barfoed, da han trådte tilbage den 6. august 2014.

Søren Pape Poulsen var som sagt til et partimøde, da han pludselig kom om.

– Han faldt om midt i det, han havde viet sit liv til. Det politiske liv, der skulle skabe et bedre liv for os andre. Han var ved at orientere os om ældrepolitik og udenrigspolitiske betragtninger, og det sidste han oplevede, var et stort bifald fra sine partifæller, lød det fra generalsekretær i Det Konservative Folkeparti Søren Vandsø, da nyheden om dødsfaldet kom frem.

Vores tanker går til de efterladte. Må han hvile i fred.

Exit mobile version