Nu er det bekræftet: Her er den nye ‘X Factor’-vært

TV 2 har nu bekræftet, hvem der bliver den nye vært på underholdningsprogrammet.

Det kom som et stort chok, da den garvede tv-vært Sofie Linde meldte ud, at hun ikke længere ville være at finde som vært på det populære sangprogram ‘X Factor’.

Sofie Linde havde ellers ageret vært de seneste syv år.

Men nu er TV 2 klar til at bekræfte, hvem den nye ‘X Factor’-vært er.

Artiklen fortsætter under billedet…

Logo
X Factor. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et kendt ansigt

Det bliver i stedet Maria Fantino, der skal være den nye ‘X Factor’-vært.

Det bekræfter TV 2 selv i en pressemeddelelse.

Maria Fantino har tidligere været en del af ‘X Factor Ultra’, da det blev sendt på DR.

TV 2’s underholdningsningsredaktør, Dorte Borregaard, fortæller til mediet, at hun er overbevist om, at Maria vil være et frisk pust for programmet.

– Vi har selvfølgelig gjort os umage med at finde den helt rigtige vært til ‘X Factor’. En vært, som både er et frisk pust, empatisk og nærværende, men som heller ikke er bange for at skære igennem, når bølgerne går højt i live-studiet. Så jeg er meget glad for, at Maria Fantino har takket ja til opgaven, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun med sin naturlighed og oprigtige nysgerrighed for andre mennesker og ikke mindst hendes evne til at gribe nuet som vært passer fuldstændig perfekt til ‘X Factor’, siger Dorte Borregaard i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Maria Fantino. Foto: Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Det er helt vildt skræmmende

Maria Fantino er allerede et kendt ansigt. Hun har nemlig tidligere været vært på DR’s ‘Curlingklubben’.

Selv fortæller Maria Fantino til TV 2, at hun har drømt om at være vært på programmet, men at det samtidig er vildt skræmmende.

– Jeg er vokset op med ‘X Factor’ og har drømt om en dag selv at få lov til at stå som vært på programmet og være en del af den kæmpe maskine, som ‘X Factor’ er. Tilbage i 2017 hjalp jeg til med ‘Ultra Factor’, da det blev sendt på DR, og jeg kunne bare mærke, at der var en helt særlig energi, når ‘X Factor’ gik i gang. Det er Danmarks allerstørste underholdningsprogram, så det er både helt vildt skræmmende og ekstremt spændende at få lov til at være med. Jeg er superspændt på opgaven, for det er en stor en, og jeg lover at gøre mit allerallerbedste, lyder det i en pressemeddelelse.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at optagelserne til den 17. sæson begynder til efteråret.

Hvad tænker du om, at det er Maria Fantino, der bliver den nye ‘X Factor’-vært? Del dine tanker i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Exit mobile version