Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nu erkender hestemilliardæren: Der er blevet udøvet vold mod heste på centret

Andreas Helgstrand kommenterer nu på de forfærdelige afsløringer, der blev vist i ‘Operation X’.

Det var hjerteskærende afsløringer, der så dagens lys i forbindelse med det nyeste afsnit af ‘Operation X – Hestemilliardærens hemmeligheder’.

Træningscentret ‘Helgstrands Dressage’ er ejet af Andreas Helgstrand, der har haft en formidabel karriere som dressurrytter med flere guldmedaljer på landsholdet.

Navnet alene bør give et indtryk af stor troværdighed og følelsen af, at det er styret af en person med masser af erfaring.

Desværre kunne Morten Spiegelhauer afsløre de forfærdelige metoder, der blev taget i brug på centret.

Metoder, som eksperter kaldte for vold, tvang og mishandling.

Eksempelvis fortalte nogle af medarbejderne, at der var heste, der havde blødt fra munden på grund af voldsom behandling, og så kunne det også ses, hvordan nogle af hestene havde mærker fra pisk og spore.

Afsløringerne har allerede fået konsekvenser for Andreas Helgstrand, der er blevet smidt af landsholdet, og har fået opsagt sit samarbejde med Dansk Ride Forbund.

Læs mere: Efter forfærdelige afsløringer: Hestemilliardær smidt af landsholdet

Ligeledes er Andreas, centret og flere af rytterne fra dokumentaren blevet politianmeldt af Dyrenes Beskyttelse.

Nu svarer Andreas så på kritikken.

Artiklen fortsætter under billedet…

Andreas
Andreas Helgstrand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dybt chokeret

Det gør han i et stort interview med TV 2.

Faktisk ønskede han oprindeligt ikke, at dokumentaren skulle se dagens lys, hvilket resulterede i en retssag i både by- og landsretten, men til TV 2 erkender han sit ansvar som leder og fortæller, at det var okay at vise de forskellige klip i dokumentaren.

Til TV 2 fortæller han, at det var af hensyn til medarbejderne, at han hev tv-stationen i retten.

Samtidig fortæller han også, at han er chokeret over afsløringerne.

– Jeg har selvfølgelig været chokeret hele dagen over det her. For jeg havde aldrig set, at det var sådan her. Og det skal der rettes op på, udtaler han til TV 2.

TV 2 spørger også ind til, hvordan hestene får sår og mærker, og hvorfor de blev dækket til med skosværte.

Til dette svarer Andreas, at det er fordi, hestene er blevet redet forkert, hvilket ikke vil ske mere, hertil fortæller han også, at det har været en del af kulturen at dække de forskellige sår med skosværte, men at det på ingen måde er i orden.

Hertil erkender han også, at der er blevet brugt vold mod hestene efter at have set dokumentaren, men fortæller samtidig, at han har forsøgt at stoppe det, når han selv har været vidne til det.

Hvad tænker du om hans forklaringer og udtalelse? Skriv i kommentarsporet og del også meget gerne artiklen.