TV 2

Nu forklarer TV 2: Derfor er Nikolaj Hübbe ikke med i ‘Vild med dans’

TV 2 forklarer nu, hvorfor dommeren ikke er en del af ‘Vild med dans’.

Det var noget af en besked, da Anne Laxholm meddelte i løbet af sommeren, at hun ikke bliver en del af den kommende sæson af ‘Vild med dans’.

For nylig blev det så meldt ud, at det bliver Lene James Mikkelsen, der kommer til at overtage pladsen.

Ud af det blå stod der også i samme pressemeddelelse, at Nikolaj Hübbe også stopper som dommer.

Nu sætter TV 2 så flere ord på afskeden og forklarer, hvorfor han ikke skal være med.

Flere ændringer

Ingen Anne Laxholm og ingen Sarah Grünewald.

Det bliver en af de sæsoner, hvor der er blevet lavet nogle af de største ændringer inden showstart.

Blandt andet også fordi flere populære dansere ej heller skal være med.

Således sidder gravide Jenna Bagge over, og Morten Kjeldgaard, der også snart skal være forælder, har også annonceret sin afsked.

Ligeledes er det også kommet frem, at sidste års vinder, Karina Frimodt, ikke får mulighed for at forsvare sin titel.

En af de største ændringer bliver også Nikolaj Hübbes fravær, da han har været at finde ved dommerbordet siden sæson 8.

Det er han dog ikke i sæson 21, og det giver TV 2 nu en forklaring på.

Artiklen fortsætter under billedet…

TV 2
Foto: TV 2

Det var hans egen beslutning

I et interview med Ekstra Bladet fortæller ‘Vild med dans’-redaktør Mads Elias Ravn, at det er Nikolaj selv, der har valgt at sygemelde sig.

– Det er Nikolajs beslutning, og den ligger i tråd med, at han er sygemeldt på sit arbejde på Det Kongelige Teater. Hvis man sygemelder sig, så ser det mærkeligt ud at sidde her og være frisk og festlig.

Til mediet fortæller han ligeledes, at det er en sygemelding for denne sæson, så det er ikke udelukket, at han kan vende tilbage i fremtiden.

Afslutningsvis spørger mediet, hvordan Anne Laxholm vil blive hyldet, og her kommer TV 2 med et kryptisk svar om, at det måske kan være, at hun er en gæstedommer på et tidspunkt.

Kommer du til at savne Nikolaj Hübbe i ‘Vild med dans’? Og håber du på at se Anne Laxholm som gæstedommer? Skriv i kommentarsporet, og del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.