Skuespiller Andreas Bro tager over, hvor hans kone har sluppet tøjlerne med kulisserne til ‘Badehotellet’, for nu er han i fuld gang med at indspille næste sæson af ‘Sygeplejeskolen’ samme sted.
Det var bestemt en sørgelig tid, da skuespiller Amalie Dollerup i starten af året tog endeligt afsked med ‘Badehotellet’ efter ti år.
Det betød også, at kulisserne blev revet ned, men nu har hendes mand Andreas Jebro faktisk taget over, hvor hun slap, for han er nu i gang med indspilningerne til ‘Sygeplejeskolen’ i Risby Studierne.
Sidste sæson af denne TV 2-serie sluttede lettere dramatisk, da Fredenslund Sygehus brændte ned, og det har derfor vakt flere spørgsmål om, hvordan historien kunne fortsætte derfra.
– Så der er blevet bygget nye kulisser derude, så det er jo som at komme hjem til en ombygget og nyrenoveret lejlighed, hvor man lige skal få det hele til at passe igen, siger Andreas Jebro.
Amandas værelse bevaret
Amalie Dollerup afslører dog, at hun har hørt, at Amandas lejlighed er blevet brugt igen som en ny kulisse i ‘Sygeplejeskolen’.
Det er nemlig det eneste rum, der er blevet tilbage, efter kulisserne til ‘Badehotellet’ tidligere blev revet ned, fordi det passer til den kommende sæson.
– Jeg har altså ikke været ude i Risby at se det – det kan jeg simpelthen ikke. Det var ligesom med Amager Scenen, da jeg var barn lige pludselig var væk, det kunne jeg heller ikke se før 20 år senere, siger Amalie Dollerup ærligt til Newsner Danmark.
Nyt arbejde fylder
Skuespilleren siger dog, at hun nu har vænnet sig til, at ‘Badehotellet’ er fortid, fordi hun nu er i gang med noget andet, og til Sankt Hans kan hun desuden glæde sig til at give koncert på Plænen med Caspar Phillipson.
Dermed er den populære TV 2-serie stille og roligt kommet længere væk fra hendes bevidsthed samtidig med, at noget andet arbejde nu optager pladsen.
Til gengæld er det nu hendes mand, der har taget over – han medvirkede også i sidste sæson af ‘Sygeplejeskolen’ som turnuslæge, og serien sluttede med hans ord ganske “dramatisk”.
– Så vi starter jo faktisk lige i halen af det, og så får I næsten ikke mere at vide, fordi derfra er der en masse ting, der skal gå op. Det er jo der, vi starter, og det er derfor, vi ikke må sige så meget endnu, siger Andreas Jebro til Newsner Danmark.
Vi glæder os SÅ meget til at se den nye sæson af ‘Sygeplejeskolen’!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!