Den populære sanger står overfor at skulle under kniven igen.
Danskerne er vant til at se Johnny Hansen på scenen, når han står i spidsen for bandet ‘Kandis’, der året rundt underholder tusindvis af danskere til deres koncerter.
Men selvom han normalt er et stort smil på scenen, så har den sidste tid ikke kun budt på smil for den 58-årige musiker.
Han står nemlig overfor en operation. Det fortæller han til Ekstra Bladet.
Det er ikke en ny skade, der er årsagen til, at Johnny Hansen skal opereres denne gang. Han var i 2021 med i programmet ‘Fangerne på fortet’, hvor han kom slemt til skade med sit knæ.
Selvom han blev undersøgt allerede dengang og plejet bedst muligt, så døjer han stadig med eftervirkningerne.
– Jeg sprang jo mit forreste korsbånd og ødelagde min menisk. Der er også noget af det her brusk, som har været beskadiget. Så det kæmper jeg lidt med, siger han til Ekstra Bladet om den kommende operation, som han er blevet indstillet til.
Men det er ikke første den eneste gang i år, hvor Johnny Hansen er omkring sundhedsvæsnet.
Opereret tidligere i år
Den 58-årige sanger fik tidligere i år lidt af et chok, da en læge mistænkte, at Johnny Hansen kunne have kræft og han blev derfor straks opereret.
Heldigvis vidste det sig, at der ikke var kræft i de to modermærker, som i første omgang fik lægen til at mistænke sygdommen.
2023 har været et begivenhedsrigt år for Kandis-Johnny på godt og ondt. I juli måned mistede Kandis medlemmet Jørgen Hein, der døde af kræft. Men selvom det var en forfærdelig oplevelse for bandet, så har de også oplevet solstrålehistorier i år. Som da de for første gang optrådte til SmukFest.
Udover at have fuld fart på arbejdet, så har Johnny Hansen haft fokus på at få en sundere krop, og i august kunne han fortælle, at han har tabt 14 kilo.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Johnny Hansen og familien alt det bedste fremover.