Det er næsten to år siden, at Hugo Helmig døde, og nu sætter hans nære ven ord på den dag, han gik bort.
Det kom som et chok for de fleste, da nyheden om den unge musiker Hugo Helmigs død kom frem i slutningen af 2022.
Ikke mindst var det et stort chok for den 24-årige sangers venner og familie, og heriblandt også hans nære ven, producer Emil Falk.
Nu taler han ud om den dag, Hugo Helmig døde, og hvordan hans dag egentlig startede glat med en nem aflevering af hans børn.
Virkeligheden ramte
Men samtidig havde han en uro i kroppen, og det var næsten som om, hans børn havde haft en fornemmelse af, at livet ville blive svært for ham om lidt, så de opførte sig pænt.
Emil Falk fortalte, hvordan virkeligheden kort tid efter ramte ham, og så blev det “fandme svært”, som han udtrykker det.
Han fortæller, at det var Thomas Helmig, der overbragte ham nyheden, og at det var en meget, meget svær dag, hvor han også tager forbi Hugo Helmigs lejlighed.
– Så snart jeg kommer hen til hans hoveddør, bryder jeg faktisk lidt sammen. Går i panik i virkeligheden og kan ikke snappe ud af det. Heldigvis er jeg ikke alene der, beskriver han i P1-programmet ‘Genstart’.
Thomas Helmig inviterede
De kommer op i lejligheden og skal finde en trøje, som Hugo Helmig skal have på, når han skal begraves, så han kan være fin, og efterfølgende sætter Emil Falk kurs mod Aarhus.
Her besøger han Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen, og kort efter begravelsen kontakter musikeren igen Emil Falk for at spørge, om han vil med ham i musikstudiet.
Det er der nu kommet albummet ‘Sortedam’, som netop er blevet udgivet, ud af, der er baseret på en række digte, Thomas Helmig skrev efter sin søns død og nu har sat musik til.
Hit blev stort
Hugo Helmig selv fik for alvor sit gennembrud med hitsingle ‘Please don’t lie’, der blev udgivet i 2017, mens han endnu blot var teenager.
Den nu afdøde musiker har siden udtalt, at han ikke helt følte sig klar til den enorme bevågenhed, der fulgte med hans musikkarriere.
Emil Falk var med til at lave sangen, og han fortæller i dag, at han har det ambivalent med, at den blev så stort et hit.
– Fuck! Vi skulle aldrig have lavet den sang. Det der med, at den blev så stor, siger han ærligt i radioprogrammet.
Rørende ord fra Hugo Helmigs ven!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
° Hugo Helmigs ven deler rørende detalje om begravelsen
° Thomas Helmig udgiver nyt album om Hugo