Nu siger alle det samme om prins Joachim

Et nyt opslag får alle til at sige det samme om prins Joachim.

Et møde mellem Joachim og forfatteren Steffen Jacobsen i 2019 har nu udviklet sig til en dokumentar.

De to mødtes under optagelserne til serien ‘Prins Joachim fortæller’. I serien satte Joachim fokus på de værdier, der gennem tiden har været med til at forme det danske samfund.

Temaerne var tro, demokrati, skole, grænser, lov og symboler, og efter serien blev sendt, modtog prinsen stor ros for sin formidling.

Nu står han overfor at medvirke i endnu en dokumentar. Det drejer sig om ‘Hærvejen’, som i dag har verdenspremiere på CPH:DOX. Her går Joachim og forfatteren Steffen Jacobsen den historiske rute fra Nordjylland til Sønderjylland.

Ifølge et nyt opslag på Kongehusets Instagram profil, så fik Joachim idéen til at gå Hærvejen under optagelserne til ‘Prins Joachim fortæller’.

I forbindelse med premieren har Kongehuset delt en lille bid fra dokumentaren, og det har fået folk til at reagere.

Nu siger alle det samme

Da Joachim medvirkede i den sidste dokumentar, så strømmede det ind med ros for hans evne til at formidle. Og den ros fortsætter også efter klippet fra serien er kommet ud på Kongehusets Instagram-profil.

– Joachim er en fantastisk formidler, han er super god med ord og kropssprog, dygtig som hans mor, skriver en bruger i kommentarfeltet, mens en anden skriver:

– Fantastisk. Joachim er en fortræffeligt god fortæller. Ja tak, mere af det.

Det er både hans viden, stemme og personlighed, der bliver fremhævet af danskerne.

– Jeg er så vild med Prins Joachim. Han er akkurat lige så skøn som sin søde far. Jeg ville ELSKE at dele et par flasker vin med Joachim og Marie og blive beriget med en interessant samtale. Skønne mand, lyder det fra en, mens en anden skriver:

– Prins Joachim er en himmelsk fortæller med en behagelig stemme. Jeg glæder mig til at se udsendelserne.  

Hvad synes du om prinsens evner til at formidle? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...