Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Nu sker det: Keld og Hilda har taget stor beslutning

Ægteparret fik bygget deres drømmebolig i 2018, men har nu valgt at sætte det til salg.

Alting har en ende.

Nogle gange kommer den dog også hurtigere, end man måske lige selv havde planlagt.

Den populære duo Keld og Hilda Heick blev gift tilbage i 1968 og i 1970’erne valgte de også at slå sig sammen og skabe et professionelt samarbejde, da de begyndte at lave musik sammen.

Deres første album blev udgivet i begyndelsen af 1980’erne, og det er også siden da, at parret har turneret landet.

Altid har de dog haft en tryg base at vende hjem til og siden 2018 har dette været deres hjem i Trørød, Vedbæk, som de selv fik bygget.

Men nu skal det altså være slut.

Parret har nemlig valgt at sætte deres bolig til salg.

Det skriver Boliga.

Parret fik ellers selv bygget villaen tilbage i 2018, da de vendte hjem efter mange år i Sverige.

Newsner talte med dem sidste år om en eventuel flytning, og her fortalte Keld og Hilda, at et salg ellers ikke lå i kortene, da de fik villaen bygget.

Læs mere: Keld og Hilda Heick byggede drømmehuset for fem år siden: Nu træffer de overraskende beslutning

Havde sørget for det hele

Dengang var planen, at huset skulle have været deres sidste hjem, og derfor fik de blandt andet installeret en elevator, til når tiden kom, hvor de ikke længere var så mobile.

Ligeledes fortalte de også, at de dengang havde sørget for ekstra plads, så børnebørnene også kunne komme på besøg og overnatte, men parret måtte sande, at teenagerne Eliot og Storm nu har fået en anden alder.

– Vi regner ikke med at blive her, for børnebørnene er store, og vi har ikke brug for så meget plads længere, så vi har været ude at se på noget mindre, fortalte Keld dengang.

Og nu skal det så være.

Artiklen fortsætter under billedet…

Keld
Keld og Hilda. Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Vil ikke flytte for langt væk

Ifølge Boliga får de nye potentielle købere 181 kvadratmeter plads beliggende på grundens 965 kvadratmeter.

Hvis Keld og Hildas bolig skal blive din, så skal du op med 10.895.000 kroner.

Selv regner parret dog ikke med at flytte for langt væk.

Til Newsner har Hilda tidligere fortalt, at de har kigget på flere huse i Nordsjælland, hvor de går efter noget med færre kvadratmeter.

– Men vi skal ikke alt for langt væk, for så skal familien jo køre langt for at se de gamle. Min mor flyttede langt væk, da hun blev gammel, og det var altså megen kørsel, når man er enebarn, og hun skulle have hjælp.

Du kan se boligen HER.

Du kan læse hele interviewet med Keld og Hilda herunder.

Lad os ønske Keld og Hilda held og lykke med salget i kommentarsporet. Del også artiklen, så flere kan skrive til parret.