Nu taler Lars Ranthe ud om sin fars død: Derfor missede han det sidste farvel

Skuespilleren Lars Ranthe var fanget på havet, da hustruen ringede ham op, så han kunne tage en sidste afsked med sin døende far.

Det var bestemt en svær situation, skuespilleren Lars Ranthe stod i, da hans far for fire år siden gik bort efter et årelangt sygdomsforløb.

Han var nemlig fanget på havet i en lille fiskerbåd ud for Mexicos kyst, da hans hustru ringede ham op og sagde, at faren lå på dødslejet.

Hun spurgte sin mand, om der var noget, han ønskede at sige til sin far, inden han gik bort, og derfor nåede skuespilleren lige at få nogle sidste ord igennem.

Hval sprang op

Her fik Lars Ranthe sagt et sidste farvel og et “Jeg elsker dig” til faren, og bagefter satte han sig til at kigge ud over det blå hav.

Ved et tilfælde sprang en kæmpehval i det samme op ad vandet og slog med halen ganske kort afstand fra båden, han sad i, og kort efter gentog den sin manøvre.

Det følte skuespilleren var et sidste farvel fra faren, der var meget interesseret i natur og dyr, mens han levede, og han følte, at øjeblikket nærmest var religiøst.

– Når ens far dør, så er man pludselig den næste på bænken. Og når man samtidig er midt i livet, er der en masse bokse, man lige tjekker af: Karriere. Børn. Parforhold, har han tidligere udtalt til Alt for damerne.

Lars Ranthe
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Far sendte tegn

Derfor har Lars Ranthe også været ærlig omkring, at han opsøgte en psykolog for at blive klogere, hvor han skulle hen med sit liv efter farens død.

Senere oplevede Lars Ranthe igen en hændelse, som han mener, var et tegn fra hans afdøde far, for helt udenfor sæson blev en sommerfugl ved med at sværme rundt om hans vindue.

Til sidst rakte skuespilleren hånden frem og sagde “far”, og derefter landede sommerfuglen på hans hånd, og Lars Ranthe begyndte at tale til det lille væsen.

Seance blev gentaget

Her fortalte han, hvordan det gik med hans hustru Christine og deres to døtre Rigmor og Betty Marie, og selv om han forlod den, blev sommerfuglen ved med at følge efter ham.

Derfor valgte Lars Ranthe at gå ud og gentage seancen, og nu fortæller han, hvad den særlige episode fik ham til at føle.

– Når jeg siger “far”, og den ligefrem flyver hen og sætter sig…altså, hvad fanden skal jeg så tro? Man kan vælge at sige: “Ja, ja det er bare et tilfælde”, men man kan også tro på noget større og smukkere, siger Lars Ranthe om øjeblikket i et stort interview med Ud & Se.

Rørende ord fra Lars Ranthe!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen – og del den gerne med dine venner!