Den første sæson af ‘Balladen om kolonihaven’ tog seerne med storm, og nu er der godt nyt, for en ny sæson har snart premiere på TV 2 Play.
Der er godt nyt til alle seere, der har været gevaldigt underholdt af livets gang i TV 2-programmet ‘Balladen om kolonihaven’, der blev sendt i sommeren 2023.
For nu er en ny sæson på vej, for ‘Balladen om kolonihaven II’ får premieren på TV 2 Play den 5. november, hvor der er et glædeligt gensyn med formanden Keld, Fjolle-Keld og Susanne.
Det er dog i første omgang kun et enkelt afsnit, der bliver sendt, og lige nu kan traileren hertil altså ses på streamingtjenesten TV 2 Play.
Finn tager opgør
Her anklager Fjolle-Keld blandt andet de øvrige beboere for at være med til at gøre Jørgen Berthelsens Minde til et “grimt sted”.
– Formand-Finn er retur og tager det endelige opgør med brokkerøvene, skriver TV 2 om den nye sæson.
Med andre ord har konflikterne altså ikke lagt sig i TV 2-programmet, der også vil få premiere på TV 2 5. november kl. 20:50.
Statsminister kom forbi
Her vil der desuden også dukke en særlig person op i et kort glimt, for statsminister Mette Frederiksen var nemlig forbi kolonihaven i september sidste år, hvilket også er kommet med i programmet.
– Ingen ballade i kolonihaven i dag. Men masser af hjertevarme og røverhistorier. Tak for en virkelig hyggelig formiddag!, skrev Mette Frederiksen på Instagram.
Se opslaget herunder eller klik her.
Desuden vil den nye sæson endnu engang have den nordjyske entertainer Niels Hausgaard som speaker, hvilket han bekræfter overfor Vi elsker serier.
Generationer var uenige
Det var især et sammenstød mellem generationerne i den nordjyske kolonihave, der gav anledning til konflikterne i sidste sæson.
Her var de unge og ældre kolonihaveejere ret uenige om, hvad det vil sige at have kolonihave, for de ældre ville gerne have lige hække, velholdte haver samt socialt samvær.
De hyggede sig bedst med kolde øl og “døde duer”, mens de unge lod den vilde natur blomstre i haverne og passede sig selv.
I centrum for denne konflikt var så formanden Finn, der efter bedste beskub forsøgte at gyde olie på vandene mellem de to parter men også måtte kaste håndklædet i ringen på et tidspunkt.
Sæsonen vandt blandt andet EchoPrisen for ‘Årets TV-program’ i starten af året.
Vi glæder os til at se med!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
° Formanden fra ‘Balladen om kolonihaven’ med stor udmelding: Springer ud i ny karriere
° Anamariia fra ‘Balladen om kolonihaven’ åbner op: Sådan har livet været efter programmet