Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Ny besked fra kongehuset: Den norske konge skal opereres i hjertet

I slutningen af september kom det frem, at den norske Kong Harald var blevet indlagt på sygehuset og var blevet sygemeldt. Dengang blev det ikke meldt ud, hvorfor den 83-årige norske konge var blevet sygemeldt, men nu er der nye oplysninger fra det norske kongehus.

Kong Harald har i et par uger været sygemeldt, og han skulle efter planen have været tilbage i morgen fredag, hvor han optrådte i den officielle kalender. Men i dag er der kommet en pressemeddelelse fra det norske kongehus som siger, at kongen skal opereres.

Dette siger kongehuset

– Hans Majestæt Kongen blev i dag indlagt på Rigshospitalet for at gennemgå en operation for at få udskiftet hjerteklappen. Operationen planlægges at finde sted den 9. oktober, skriver det norske hof i pressemeddelelsen.

Derudover oplyses det, at kong Harald i 2005 gennemgik en operation af hjerteklappen mellem hjertet og hovedarterien, den såkaldte aortaklap.

– Kongens aortaklap blev erstattet af en kunstig hjerteklap lavet af biologisk materiale. Disse kunstige biologiske hjerteklapper har en levetid på mellem 10 og 15 år. Det er derfor ikke usædvanligt at sådan en indgreb skal gentages efter noget tid, lyder det fra hoffet.

Kongen skal være vågen under operationen, indgrebet udføres via lysken med lokalbedøvelse.

Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Dette udtaler lægen

– Det bliver et medicinsk hold ledet af kongens egen personlige læge, overlæge Bjørn Bendz ved Hjerte-, lunge- og karklinikken ved Oslo universitetssygehus, der skal stå for operationen, skriver hoffet.

Overlæge Bjørn Bendz udtaler følgende:

– Hans majestæt har jævnligt gået til kontroller, og udredningen, som vi har foretaget på det seneste, har vist, at indgrebet er nødvendigt for at sikre kongen en bedre vejrtrækning. Der bliver årligt udført flere hundrede af denne type indgreb på Rigshospitalet, og de norske operationslæger har stor erfaring med dem.

Nu ønsker vi den norske konge god bedring! Tryk på delknappen og send ham et hjerte i kommentarfeltet under artiklen for at ønske ham god bedring.

 

Læs mere om...