Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Ny måling afslører: Danskerne vil fjerne prins Joachims million-apanage

Prins Joachim starter i nyt job til sommer, og et flertal af danskerne mener altså ikke, at han fortsat skal få tildelt apanage til den tid.

I november sidste år meddelte prins Joachim, at han havde sagt sin stilling op som forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Paris.

Efter tre år i Frankrig skal han nu starte i nyt job i den amerikanske hovedstad Washington D.C.

Men når turen til sommer går til USA, mener danskerne ikke, at million-apanagen skal følge med. Det skriver Se og Hør.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Prins Joachim forlader Frankrig

Det var tilbage i 2020, at prins Joachim startede i jobbet som forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Paris.

Men i efteråret 2022 meddelte han altså, at han til sommer ikke kommer til at forny sin kontrakt.

På det tidspunkt stod det ikke klart, hvor familien havde planer om at bosætte sig, når han ikke længere skulle arbejde i Frankrig.

Det er dog siden hen kommet frem, at prins Joachim skal starte i nyt job i den amerikanske hovedstad Washington D.C.

Danskerne vil fjerne apanagen

Tiden nærmer sig til at prins Joachim skifter jobbet som forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Paris ud med et nyt job i USA.

Og når det sker, skal prins Joachims apanage på 3,8 millioner kroner ikke følge med. Ikke hvis det står til danskerne i hvert fald. Det visen en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov ifølge Se og Hør har lavet for B.T.

Her viser det sig nemlig, at 67 procent af danskerne helt eller delvist er enige i, at prins Joachim skal have frataget sin apanage, hvis han starter i job i det private erhvervsliv.

Det står dog ikke til danskerne at beslutte, om prins Joachim skal beholde sin million-apanage eller ej. Det skal Folketinget til gengæld tage stilling til, når prins Joachim til sommer stopper i sit nuværende job.

Læs også: Prins Joachim deler ny karriere-besked: ‘Jeg venter kun på, telefonen ringer’

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

 

Læs mere om...