Foto: KN / Shutterstock.com

Nye billeder – Dronningens mindste vogn får alle til at måbe

Det danske kongehus har flere biler i deres vognpark, hvor nogle er mere kendte end andre. Men hvor de fleste er store skinnende biler, blev vognparken for et par år siden udvidet med en helt særlig vogn – og den minder på ingen måde om de typiske biler.

Når Dronningen skal transporteres rundt i landet til forskellige arrangementer, gør hun tit brug af en af bilerne fra Kongehusets vognpark.

Den dækker over flere biler, men mange danskere kender især Store Krone. Den smukke Rolls-Royce blev købt af Frederiks den 9. for 60 år siden, og bruges stadig af dronning Margrethe ved særlige lejligheder. Ifølge Kongehuset drejer det sig om, når Dronningen og udenlandske statsoverhoveder transporteres til officielle begivenheder.

Udover Store Krone kender mange danskere også Krone 1 og Krone 2, som er to næsten identiske Daimler Limousine, men der findes en mere finurlig vogn i samlingen.

Det drejer sig om Krone 75.

Krone 75 har kun været i brug siden dronning Margrethes 75 års fødselsdag.
Den fine lille vogn skiller sig ikke kun ud fordi den er den mindste i vognparken, men især fordi den er en golfvogn.

Den lille vogn bruges i hele landet, og kører rundt på stierne i slotshaverne på både Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Graasten Slot.

Hvis dronning Margrethe vil landet rundt på andre måder end i bil, har hun flere muligheder. Hun kan enten gøre brug af Salonvognen, som var en gave fra DSB, da hun fyldte 60 år.

View this post on Instagram

Med sine 26,4 meter og særlige rødbrune farve kaldet "Hendes Majestæts marron" skiller den kongelige Salonvogn sig ud på det danske skinnenet. Togvognen har installeret et strømforsyningsanlæg, så den kan køre i hele Europa, og så har den en tophastighed på 200 km/t. Indvendigt er Salonvognen indrettet med kirsebærfinér på alle vægge og dansk design og kunst. Salonvognen var en gave til H.M. Dronningen fra DSB, da Hendes Majestæt fyldte 60 år i 2000, og siden har Dronningen brugt vognen på togrejser i Danmark. Den kongelige familie har siden 1854 haft brugsret til en række skiftende Salonvogne, der har sørget for transporteren rundt i landet på jernbanerne. På Kongehusets hjemmeside kan der læses mere om historierne bag de fem kongelige Salonvogne, der bringes i anledning af ugens tema om kongelig transport. 📸 Bjarke Ørsted ©️

A post shared by DET DANSKE KONGEHUS (@detdanskekongehus) on

Hvis dronning Margrethe ikke lige har lyst til en tur på skinnerne, kan hun tage en tur med det smukke kongeskib, Dannebrog. Skibet danner hvert år ramme om sommertogtet, hvor medlemmer af kongefamilien kommer rundt i landet, hilser på befolkningen og ser fantastiske sider af vores smukke land.

Hvad synes du om den lille Krone 75? Kom gerne med din mening i kommentarfeltet.