Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Nye problemer for Anders og Torben: Derfor må de ikke flytte til Thailand

Tvillingerne er desværre løbet ind i flere udfordringer i forbindelse med deres ønskede flytning.

Hvis du holder af at følge med i tvillingerne Anders og Torbens liv, så blev der for nylig afsløret en dejlig nyhed.

Brødrene er nemlig i gang med at filme til endnu en sæson af deres program ‘Anders og Torben’, som efter planen får premiere senere i år.

Det er godt og vel i 10 år, at danskerne har fået lov til at følge med i de sjove tvillingers liv.

Udover Danmark så opholder Anders og Torben sig også en del i Thailand, hvor de også ønsker at flytte til, men de fortæller nu, at de er løbet ind i flere problemer, skriver HER&NU.

Det er bestemt ikke let at være forelsket.

Det er ikke nogen hemmelighed at Anders og Torben begge er faldet fuldstændig pladask.

Både for deres thailandske kærester, men også for Thailand i sig selv.

Brødrene har også flere gange fortalt om deres drømme, som involverer Thailand.

Blandt andet vil de gerne åbne en restaurant derovre, men her har de været ramt af problemer, da det både skal være den rigtige størrelse og lokation, og så skal der selvfølgelig også være mulighed for parkeringspladser og andre praktiske ting, der skal være i orden.

Hertil har de også en anden drøm, der lever i bedste velgående.

Anders og Torben drømmer om at bosætte sig i Thailand, men her er der altså opstået flere problemer.

Artiklen fortsætter under billedet…

Anders
Anders og Torben. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Svært at få tilladelse

Til HER&NU fortæller brødrene, at det ikke bare er ligetil at få lov til at flytte til Thailand.

Kravene for at få arbejdstilladelse er nemlig høje, og det giver store udfordringer for dem.

– Du skal tjene mindst lige omkring 70.000 Baht i måneden, og en almindelig arbejder får omkring 10 (10.000 Baht om måneden, red.), og så kan du selv gætte, hvor mange der er interesseret i at ansætte dig, fortæller Anders til mediet.

70.000 Baht svarer til lidt mere end 13.000 danske kroner, hvortil 10.000 Baht er tæt på 2.000 danske kroner.

Hertil er der endnu et problem med restauranten, fortæller Torben.

Må ikke lave mad

I Thailand er arbejdet som kok en beskyttet stilling, og det betyder, at det kun må være en thailandsk kok, som står i køkkenet.

Selv hvis de ville servere dansk mad, så må Anders derfor ikke lave maden, men kun fortælle den thailandske kok, hvordan det skal laves.

Afslutningsvis fortæller brødrene derfor, at de har måttet trykke pause på flytningen og i stedet vente til, at deres opsparing er stor nok.

Øv, hvor er det ærgerligt.

Vi håber, at jeres drøm kan gå i opfyldelse.

Skriv en besked til brødrene i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.