Nyskilte Kevin Costner fylder 70 år: Et liv på godt og ondt

Hollywood-skuespilleren Kevin Costner kan lørdag fejre sin 70-års fødselsdag, og han er utrolig glad for det liv, han har levet indtil nu, fortæller han i et interview.

De fleste husker ham som den flotte og lidt mystiske bodyguard i filmen ‘The Bodyguard’ fra 1992, hvor han spillede overfor sangerinden Whitney Houston.

Kevin Costner fylder 70 år lørdag.
Foto: Shutterstock

I dag fylder “The bodyguard” 70 år, og Kevin Costner kan se tilbage på en storslået karriere samt ikke mindst et privatliv, der har budt på både op- og nedture.

Faktisk var det en tilfældig samtale med stjernen Richard Burton ombord på et fly, der fik sparket Kevin Costner i gang med at gå skuespilvejen, da han var i starten af tyverne.

– Han var kendt for at være flygtig, han var utrolig talentfuld, og han kunne let have sagt: “Vær sød at gå tilbage på din plads. Det er derfor, jeg har købt alle disse sæder omkring mig, så ingen ville tale med mig”. Men det gjorde han ikke, og det kunne han let have gjort, har Kevin Costner sagt til The Things.

Kevin Costner satsede stort

Da han som nyuddannet indenfor marketing spottede stjernen på en flyrejse, kunne han ikke dy sig for at gå op og spørge, om han kunne få lidt gode råd, når det gjaldt den skuespiller, han havde i maven.

Den korte snak skulle vise sig at blev skelsættende, for herefter sagde Kevin Costner sit job op og gik filmvejen.

Det var især med en række film i starten af 1990’erne, at Kevin Costner for alvor slog sit navn fast med hovedroller i ‘Danser med ulve’, ‘Robin Hood – den fredløse’ og selvfølgelig ‘The Bodyguard’.

Karrieren toppede

Siden da har Kevin Costners karriere aldrig nåede helt samme højder, og i stedet kastede han sig senere over musikken og investerede med stor succes sine penge i et teknologisk projekt med at skille olie fra vand, der blev en stor succes.

Dog bliver fødselsdagen også fejret i et lidt trist lys, for i 2023 brød han med sin hustru gennem 18 år, Christine Baumgartner på hendes ønske.

– Det er med stor sorg og på grund af omstændigheder, der er ude af hans kontrol, at Mr. Costner må medvirke til opløsningen af ægteskabet, lød det fra skuespillerens agent.

Kevin Costner var ramt

I et interview slog Kevin Costner desuden fast, at han fandt emnet svært at tale om, og at han stadig elskede sin ekskone.

– Det her er et forfærdeligt sted at være, men det er her, vi er nu. Det føles så forfærdeligt. Vi taler om en person, jeg elsker. Jeg kan bare ikke, sagde han til Access Hollywood.

Sammen har ægteparret sønnen Cayden, mens Kevin Costner har seks andre børn fra tidligere forhold. Han har også tidligere været gift med Cindy Silvia, som han blev skilt fra i 1994.

– Når du har haft så langt et liv med nogen, så er der ikke nogen vinder. Det er den skøre ting, vi kalder livet, har han udtalt til Fox News.

Fødselsdag skal fejres

Men selv om det er smertefuldt at sige farvel til en livspartner, så ser Kevin Costner alligevel frem til at fejre sin store dag.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om det. Jeg mener, hvad skal jeg gøre ved det andet end at være sammen med de mennesker, jeg elsker. Og uanset hvor vi er, vil det give mening, for det er alt, hvad vi virkelig har brug, siger han til Today.

Samtidig tilføjer stjernen også, at han passer godt på sig selv, fordi han gerne vil leve for evigt efter at have haft så fantastisk et liv.

Folks mening er ligegyldig

Selv peger han også på, at det ikke nødvendigvis er filmkarrieren, der har været kilden til succes i hans liv – men et helt andet syn på livet.

– Hvis du vil se på et højdepunkt i mit liv, så var det ikke en film, det var ikke ‘Danser’, det var ikke ‘En sikker vinder’. Det var den indre snak, jeg havde med mig selv, hvor jeg sagde: “Jeg vil skide på på, hvad folk siger, det er det her, jeg vil, jeg brænder mine skibe som Cortés”, har Kevin Costner tidligere udtalt.

Vi ønsker Kevin Costner stort tillykke med fødselsdagen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Slettede scener og mindre kendte fejl i ‘The Bodyguard’

° Kevin Costner afslører endelig prins Williams særlige tilståelse til ham – om prinsesse Diana