Nyt billede af prinsesse Kate: Detalje får alle til at måbe

I går udsendte det britiske kongehus af prinsesse Kate. Her har en særlig detalje fået folk til at måbe.

Der er sket meget i det britiske kongehus det sidste halvandet år. Både kong Charles og prinsesse Kate har været igennem en lang sej kamp mod kræft.

Nyhederne kom bag på mange, især fordi de kom så kort efter hinanden. Kong Charles offentliggjorde den triste besked i februar, mens Kates sygdom blev meldt offentligt ud måneden efter.

Efter det kom frem, at prinsesse Kate var syg, trak hun sig fra de officielle opgaver for at fokusere på sit helbred.

Heldigvis kunne hun i september melde ud, at hun var færdig med sin kemoterapibehandling.

Selvom hun var færdig med kemoterapibehandlingen, så havde hun stadig lang vej til helbredelse og fuld restitution.

Men tingene går i den rigtige retning, og siden september er hun stille og roligt begyndt at påtage sig flere og flere opgaver.

I går offentliggjorde kongehuset et nyt billede af prinsessen. Her skiller flere ting sig ud.

Vigtig besked

På det nye billede ser man Kate ude i en skov. Hun står med spredte arme og med solen lige bag sig.

Hun er iført en stor hue, tørklæde, frakke og vanter med grå jeans i knælange støvler, mens hun står ude i vinterkulden.

Billedet er tagget “World Cancer Day” og gemmer på en vigtig opfordring fra prinsessen.

– Glem ikke at pleje alt det, der ligger bag sygdommen, skriver prinsesse Kate til billedet.

Gennem sit eget sygdomsforløb har Kate talt om, hvor vigtigt naturen var for hende. Naturen var med til at hjælpe hende både fysisk og mentalt under sygdomsforløbet.

Selvom hendes ord er kraftfulde, så er det en anden ting ved billedet, der har fanget folks opmærksomhed.

Detalje får folk til at måbe

Gennem årene er Kate blevet kendt for at være familiens fotograf. Når kongehuset har delt mere private billeder af familien, er det tit Kate, der har stået bag kameraet.

Men det nye billede skiller sig ud. Det er nemlig hendes yngste søn, der er fotograf på billedet. Lille prins Louis er bare seks år, men kan tydeligvis godt finde ud af at betjene et kamera eller en telefon.

– Rørende og dejligt, at din søn tog dette billede, hvilket fantastisk minde han vil have om, at han var fotografen, skriver en person til billedet, mens en anden påpeger, hvordan glæden for at fotografere deles af generationerne.

– Æblet falder ikke langt fra stammen. Prins Louis får det fra sin mor, skriver en person til kongehusets opslag.

Hvor er det bare et fint billede, som prins Louis har taget af sin mor. Har du nogle interesser, som du deler med dine børn? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...