Nyt billede fra kongehuset: Kronprins Frederik tog imod Jonas Vingegaard ved målstregen

Kronprinsen stod klar til at hylde Tour de France-vinder Jonas Vingegaard, da han kørte over målstregen.

Søndag aften kørte Jonas Vingegaard over målstregen i Paris og kunne dermed kalde sig vinderen af Tour de France.

I den anledning var masser af stolte danskere mødt op for at fejre deres landsmand – én af de fremmødte var kronprins Frederik, som stod klar ved målstregen.

Det viser et billede, som kongehuset har delt på deres Instagram-profil.

På billedet står kronprins Frederik med den 25-årige Tour-vinder og hans kæreste Trine og datter Frida.

Til opslaget skriver en tydeligt stolt kronprins Frederik:

– Fra et historisk Grand Départ i Danmark til etapesejre ved Magnus Cort, Mads Pedersen, Jonas Vingegaard og nu en fantastisk afslutning på Champs-Élysées, hvor vi kunne fejre tourens vinder “Le Grand Danois” Jonas Vingegaard. Hans overskud, sportsmanship og viljestyrke ved årets Tour de France har været enestående at overvære, skriver kronprinsen og fortsætter::

– Stort tillykke med sejren og tak for den store oplevelse, som kampen om trofæet har givet os alle i juli måned.

Foto: Jean Catuffe/Zuma/Ritzau Scanpix/Robin Utrecht/Danapress/Ritzau Scanpix

Så flot og sejt gået!

Vær med til at hylde Jonas Vingegaard i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!