Nyt eventyr venter Silas Holst: Bliver chef

Der venter Silas Holst en oplevelse af de helt store. Han springer nemlig ud som kunstnerisk leder.

Det er i dag kommet frem, at Silas Holst starter nyt job, et job som han omtaler som “en ære”.

For mange danskere blev Silas Holst et kendt ansigt, da han første gang stillede op i ‘Vild med dans’ i 2008. Han medvirkede ni gange i det populære program, og det er blevet til tre sejre undervejs. Men det er ikke kun dansen, som Silas Holst har talent for.

De sidste mange år er han blevet en af landets største musicalstjerner med roller i stykker som ‘Dirty Dancing’, ‘Grease’, ‘Saturday Night Fever’, ‘The Book of Mormon’ og ‘Kinky Boots’ for bare at nævne nogle af dem.

Men nu står han overfor at skulle varetage en stor opgave. Han er nemlig ny kunstnerisk leder hos Eventyrteatret. Det skriver Eventyrteatret i en pressemeddelelse.

“En ære”

Eventyrteatret startede i 1991 og allerede året efter blev Silas Holst en af de første elever.

For sangeren og skuespilleren er det en stor ære at vende tilbage som kunstnerisk leder.

– Eventyrteatret gav mig ikke bare en scene at stå på, men også modet til at drømme stort. Det er en ære at vende tilbage som kunstnerisk leder, og jeg glæder mig til at give nye generationer den samme inspiration og kærlighed til scenekunst, som jeg selv fik, siger han i pressemeddelsen.

Han vil ifølge pressemeddelelsen føre teatret ind i en ny æra med kreativitet, passion og fællesskab, hvor han med sin erfaring og tilknytning til teatret vil inspirere og udvikle fremtidens stjerner.

Eventyrteatret er kendt for deres familieforestillinger, og der er flere af børnene som sidenhen er blevet store navne herhjemme. Blandt teatrets tidligere elever finder man udover den nye kunstneriske leder navne som Cecilie Stenspil, Alex Høgh Andersen og Amalie Dollerup.

“Vi glæder os”

Stifter og direktør for Eventyrteatret Susanne Vognstrup udtaler:

– Med Silas Holst som kunstnerisk leder, ser vi hos Eventyrteatret frem til samarbejdet og en ny æra fyldt med kreativitet, mod og fællesskab. Silas Holst bringer en fantastisk kombination af professionalisme, passion og personlig indsigt med sig. Hans tilknytning til teatret, som tidligere elev, gør ham til den perfekte person til at videreføre Eventyrteatrets vision om at skabe magi på scenen. Vi vil fortsætte med at være en platform, hvor børn og unge kan udforske deres talenter og udvikle sig både på og udenfor scenen. Vi glæder os!

Gennem årene er Silas Holst flere gange blevet rost for sine præstationer på de skrå brædder, og i 2022 vandt han Reumert-statuetten for “Årets Mandlige Hovedrolle”.

Hvor lyder det bare spændende for Silas, at der venter ham et nyt eventyr. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham alt det bedste fremover.

LÆS MERE: