Olivia fra ‘Gift ved første blik’ er skuffet over DR: Det tænker hun om sin fremstilling

Foto: Theis Mortensen/DR1

Olivia Bak-Christensen er ikke tilfreds med, hvordan hun fremstår i dating-programmet ‘Gift ved første blik’. Nu retter hun kritik mod DR.

Allerede efter to uger sammen med sit match, 27-årige Patrick Kim Nielsen, meldte 26-årige Olivia Bak-Christensen ud, at hun ikke var interesseret i at fortsætte eksperimentet.

I programmet kunne seerne følge med i parrets op- og nedture, og selv er Olivia Bak-Christensen skuffet over, hvordan hun fremstår i udsendelserne. Det skriver B.T.

Foto: Theis Mortensen/DR1

Afsluttede forholdet

Efter blot to uger sammen besluttede Olivia at stoppe eksperimentet.

Bag kameraerne tog hun en snak med Patrick, og han virkede ifølge hende fattet med situationen.

Men alligevel viste det sig, at han havde svært ved at give slip på forholdet, og at der var flere følelser i spil for ham end forventet.

Men virkeligheden var bare en anden for Olivia, som altså ikke havde det på samme måde som ægtemanden.

Skuffende fremstilling

Nu hvor programmet er afsluttet ser Olivia Bak-Christensen tilbage på udsendelserne med en trist fornemmelse i kroppen.

Hun er nemlig skuffet over DR og den måde, hun fremstår i programmet.

– Generelt er jeg skuffet over, at jeg fremstår så sur i programmet, for der var også mange øjeblikke på bryllupsrejsen, hvor vi griner og har det sjovt. Og de gange, hvor det ser ud som om, jeg sender Patrick ud på en gåtur, fordi jeg skal have ro til at tænke, er det faktisk fordi, vi fik at vide, han lige skulle smutte et øjeblik, så jeg kunne blive filmet alene, siger Olivia Bak-Christensen ifølge B.T.

Læs også: Melissa og Mikael efter ‘Gift ved første blik’: Gav forholdet en chance mere

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version