Wikimedia Commons

Ove Sprogøes ærlige mening om rollen som Egon Olsen

Ove Sprogøe var højt elsket for rollen som Egon Olsen, men hvad syntes han egentlig selv om at blive genkendt hele tiden?

Ove Sprogøe.

I år er det 20 år siden, vi mistede ham, men alligevel er det et navn, som næppe bliver glemt lige foreløbig.

For længst nåede han nemlig at cementere sin status som en af Danmarks mest elskede skuespillere.

Hertil var han selvfølgelig også en af landets mest benyttede.

Over 150 film blev det til, og det er bestemt ikke fordi, han bare takkede ja til hvad som helst.

Skuespilleren brændte for sit fag, og der er derfor en masse klassikere, som står noteret på hans cv.

Blandt andre ‘Styrmand Karlsen’, ‘Charles Tante’, ‘Baronessen fra benzintanken’, ‘Majorens oppasser’ og mange, mange flere.

Hvis du lige nu sidder og tænker, at der er to helt særlige roller, som jeg ikke har nævnt, så har du ret, og det bekræfter også det, som jeg nu vil skrive.

Selvom Ove nåede at spille over 100 roller, så er der selvfølgelig dem, som man straks vil tænke på, når hans navn bliver nævnt.

Ove Sprogøe
Ove Sprogøe. Foto: Wikimedia Commons

Vores alles Egon Olsen

Den ene er doktor Hansen i tv-serien ‘Matador’, og den anden er selvfølgelig som Egon Olsen i de elskede ‘Olsen-Banden’-film.

Det var tilbage i 1968, at Ove første gang iførte sig den ikoniske bowlerhat, og det blev i alt til hele 14 film i serien.

Egon endte ikke blot med at blive Oves største rolle, men det er også blevet en af de største karakterer i dansk filmhistorie.

I flere årtier har danskerne sagt udtryk som “jeg har en plan”, “hundehoveder og hængerøve” og “ti stille sindssyge kvindemenneske”.

Hertil har vi også Egon Olsen Vej, der er opkaldt efter ham.

Ove nåede også selv at kommentere på rollen, inden sin død, og han var helt enig i, at trods et cv med over 100 roller, så havde Egon Olsen en særlig betydning for både ham og danskerne.

Det udtalte han ifølge Lemvig Folkeblad i 1995.

– Jeg var jo kendt i forvejen, men man må nok sige, at min karriere kulminerede med Egon Olsen, udtalte han dengang.

Men hvordan var det så for Ove at blive genkendt hele tiden? Det gav han også sit ærlige svar på.

– Når folk spørger mig, om det ikke er irriterende at blive genkendt hele tiden, så plejer jeg at svare: “jamen det er jo det, jeg har arbejdet på at blive, siden jeg debuterede.

Måtte skrue ned for arbejdet

Omkring sin 75-års fødselsdag blev han ramt af en virus, der ifølge ham selv gjorde ham groggy, hvilket resulterede i, at han måtte springe fra Folketeatrets opsætning af ‘Amadeus’.

Sygdommen gjorde ligeledes, at han sagde til sig selv, at han ville skrue ned for arbejdet, og det gjorde han.

Siden 1995 medvirkede han kun i en håndfuld projekter – blandt andet en film, som Poul Bundgaards enke nægter at se. Det kan du læse mere om herunder.

Det er så dejligt at vide, at Ove Sprogøe omfavnede rollen som Egon Olsen med stor glæde.

Hvilken film med Ove Sprogøe er din favorit? Skriv titlen i kommentarsporet og del meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE: