Overvældet Annette Heick deler video: I chok over at modtage fornem pris

Sangerinden Annette Heick fik i weekenden overrakt en vandrepokal for sit frivillige arbejde for Røde Kors.

Det var en noget usædvanligt mundlam Annette Heick, der i weekenden kunne modtage Årets Røde Kors-pokal.

En veloplagt rap-tekst endte nemlig med, at der blev peget på sangerinden som modtager af den prestigefyldte pris.

Annette Heick har i mange år været en slags ambassadør for organisationen, og det er nu endt med en stor hæder.

– Som det måske ses her, blev jeg fuldkommen overvældet af, at det var MIG, der skulle modtage Årets Røde Kors-pokal, skriver hun i en opdatering på Instagram.

Overraskelsen var stor

Hun takker rørt for påskønnelsen og opfordrer alle til at støtte Røde Kors, for selv det mindste bidrag kan gøre en stor forskel.

– Jeg var mildest talt overrasket. Det kom TOTALT bag på mig. Jeg er voldsomt beæret, siger hun rørt til BILLED-BLADET efter overrækkelsen.

Det er faktisk den anden pris, Annette Heick modtager blot indenfor en måned.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Annette Heick tog kampen op

Den 13. november fik hun nemlig overrakt DPA’s påskønnelseslegat, der er en organisation, som arbejder for at støtte sangskrivere, komponister og producere.

Ved overrækkelsen blev det især fremhævet, at sangerinden har sat sig selv i spil for at tage kampen op mod alders- og kønsdiskrimination.

LÆS OGSÅ: Annette Heick deler skøn video: Her forvandler familien huset til jul

Vi ønsker Annette Heick stort tillykke med prisen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!