Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Paprika Steen og Lars Brygmann har arbejdet sammen i tre årtier: Her er hendes kærlige ord om deres kemi

Paprika og Lars spillede sammen for første gang i 1992. Siden har deres veje mødtes flere gange. Nu sætter hun ord på deres samarbejde.

32 år.

Så længe er det siden, at Paprika Steen og Lars Brygmann arbejdede sammen for første gang, og lige siden har deres veje da også mødtes op til flere gange.

De mange år lyder da også som et fantastisk venskab, og man fristes nærmest også til at tænke på et ægtepar, der har nydt hinandens selskab i en masse år.

Og man rammer måske ikke helt ved siden af, hvis man sidder med den tanke, for de to venner har faktisk spillet et par gentagende gange.

Men hvorfor bliver de to ved med at mødes på den måde?

På den ene side kan man sige, at det tydeligvis er opskriften på succes, for begge to var således nomineret til en Bodil for deres seneste film sammen ‘Toves værelse’.

I filmen spiller Paprika Steen den danske forfatter Tove Ditlevsen, og Lars Brygmann har rollen som ægtemanden Victor Andreasen.

Filmen blev mødt med gode anmeldelser og kritikkerne var særligt begejstrede over kemien mellem Paprika og Lars.

Udover den tydelige opskrift på succes, så er de to også bare glade for at arbejde sammen.

Newsner mødte Paprika Steen på den røde løber før prisoverrækkelsen, og her satte hun ord på deres samarbejde.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lars
Lars Brygmann og Paprika Steen. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Bliver tryg af at arbejde med Lars

– Jamen Lars og jeg har arbejdet siden 92, og vi har lavet rigtig meget sammen. Vi har spillet et par fem gange. Der kommer også en serie til sommer, hvor vi spiller et par, og jeg bliver enorm tryg af at arbejde med ham, og jeg tror også, at han bliver tryg af at arbejde med mig, men det er også fordi, vi er så modsigende. Jeg har altid sagt, at han er Hammershøi, og jeg er Pollock, og det passer på en eller anden måde virkelig godt sammen.

Sådan lyder de fine ord fra Paprika, der dog ikke var helt færdig med at rose sin gode ven og kollega.

– Jeg tør måske mere, når han er der. Han er en meget dygtig skuespiller og meget rar at arbejde sammen med. Det tror jeg, at alle vil sige, som har arbejdet sammen med ham.

Og selvom Lars Brygmann desværre måtte se sig slået af Mads Mikkelsen, der vandt en Bodil for Bedste Mandlige Hovedrolle, så endte Paprika med at vinde en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle.

Inden da fortalte hun dog til Newsner, at hun faktisk slet ikke havde lyst til at lave filmen.

Det kan du læse mere om herunder.